torsdag den 1. november 2007

Spyt og kys i skøn forening

Jeg faldt over en vældig interessant artikel i ugens løb, som nu desværre viste sig slet ikke at være særlig interessant endsige revolutionerende i sine påstande. Den handlede om kyssets egenskaber i forhold til romantiske relationer. Den havde blandt andet den ufattelige påstand, at et kys kan afgøre, hvorvidt en flirt udvikler sig til en romance, og at vi lægger større betydning i kys udvekslet med en længerevarende partner end en kort flamme. Tænk, virkelig!

Lad mig alligevel elaborere. Der var nemlig et par interessante oplysninger at hente med hensyn til kønsforskelle udi kysseriet, som forskerne havde indfanget. De betragtede kysset ud fra evolutions- og selektionsopfattelsen, hvor reproduktion spiller en helt central rolle.

Mænd synes, at de bedste kys er dem, der leder til andet og mere. Det giver sådan set intuitiv mening, skulle man mene. Mænd er til heftig og saftig - tenderende det dryppende - tungeslasken, hvor vi tilsyneladende snakker om et stort åbent gab, hvor der graves og gnaves og kraniets indmad pligtskyldigt og lystfuldt undersøges, mens kvinder modsat foretrækker det saftfrie klem tilsat lidt kram. Hvilket, kunne man formode, ville give lidt uro i parforholdet, for så vidt denne dikotomi blev ført helt igennem.

Det hævdes imidlertid, at også kvinder finder kyssen yderst tilfredsstillende. Desværre svækkes mænds lyst til de våde mundfornøjelser med tiden, mens kvindes trang til snav vedligeholdes livet igennem.

Kvinders aldrig svækkede kyssebehov kan måske ses i lyset af artiklens mest bemærkelsesværdige påstand, som også er den, jeg ønsker at fremhæve og understrege – nemlig at kvinder vælger deres loverboy indirekte på baggrund af kysset, thi spyt (mmm, spyt!) er en topfin indikator på partnerens aktuelle sundhedstilstand og hormonelle status. Spyttet kan således ubevidst medvirke til udelukkelse af en potentiel konstellation.

Jeg spekulerer på, om grunden til, at kvinder i første omgang foretrækker kram før kys, er fordi det er for hårdt hele tiden at skulle indoptage så mange mængder information (dvs. spyt) fra saftige snav, for derefter (ubevidst) at skulle overveje deres partners aktuelle kvalitet af gener? Så er det måske rart med en lille tænkepause, hvor der blot klemmes, nusses og holdes om?

Men selektion gennem spyt? Det er slet ikke en dårlig information at have med sig. Jeg vil således slutte af med en lille hypotetisk situation, hvor denne information kunne komme til gode. Næste gang man står og skal afvise en fyr, hvor begrundelsen: ”Det er ikke dig, det er mig..”, virker lidt slidt, så kan man jo forsøge sig med alternativet, ”Sorry sugar, men dit spyt dur sgu ikke”. Det er jo sikkert med rette. Det er ren biologi og ikke noget personligt. Skulle gutten være så afsindig flabet at spørge, hvorfor du lukker den slags lort ud (den afviste kan hurtigt blive lidt følelsesmæssigt presset og overgive sig til et ufint sprog – sikkert også med rette), kan du elegant henvise til ”Journal of Evolutionary Psychology, Volume 5(3), 2007”. Så skulle den sag vist være ude af verden!

Ingen kommentarer: