mandag den 21. april 2008

Bryster

Jeg er begyndt at tage p-piller igen, og det påvirker mig sådan, at bestemte kropsdele på mig vokser betydeligt – ja, lad os da bare afsløre, at jeg såmænd lige pludselig har fået verdens største buste (og de folk, som kender mig, ved, at det mildest talt ikke kan holdes hemmeligt længere, så lad os tale lige ud af posen: Pamela og Dolly ville givetvis være dødmisundelige).

Det er imidlertid så latterligt ironisk med de hersens voksende bryster. Med p-piller mister jeg som bekendt muligheden (frivilligt!) for at få børn og i samme åndedrag transformeres jeg til ultrakvindelig. Jeg ligner kvinder, som de malede dem i renæssancen. Jeg er naturlig rund som bare fanden – alt strutter, og hofterne skriger ”der er plads til trillinger!!!”. Ja, jeg ser frugtbar ud - uden at være det. Og jeg undrer mig. Det burde være, mens jeg faktisk kan bolles tyk, at jeg havde bryster, der var faste, fyldige og store som fodbolde. Så ville mænd slet ikke kunne lade mig (dem!) være, men trygle mig om at føde deres børn. Og jeg som troede, at biologien i os var smart. Men nej, uden p-piller har jeg blot to flove rosiner, der på ingen måde lokker til leg. Ikke strategisk smart fundet på, hvis planen for os mennesker i øvrigt er, at vi skal reproducere os selv.

Jeg tager i øvrigt ikke p-piller, fordi jeg er i et fast forhold. Tværtimod er jeg alene i øjeblikket og har derfor absolut intet at bruge mine bryster til. De er jo netop kun cool, fordi mænd synes, de er så åndssvagt cool (indsæt gerne et mere passende ord end cool!) Store bryster har aldrig været andet end en tung byrde i hverdagen. I hvert fald for mig. De er ofte ømme, og de er i vejen, når man dyrker sport. Bh’er i de store størrelser er svære at finde samt grimme og dyre. Derudover er det svært at ligge på maven. Ok, ja, jeg skal ikke brokke mig. De nærtagende bliver fornærmede af mine ord, fordi de mener, at hvis bare de havde mine bryster, så ville livet være en leg. So quit complaining, sista! Ja, lige nu er der sågar små radmagre tøser, der frivilligt lægger sig under kniven, fordi de føler sig utilstrækkelige som kvinder med deres naturlige små sukkerknalde, og derfor må have sig et par kanoner for at få det godt med sig selv. Ja, jeg er så tilstrækkelig meget kvinde, at jeg med glæde ville dele ud af mit overskud, hvis det ellers var muligt. Jeg har kanoner uden kniv, og det er jo bare herre nice.

Nej, jeg tror faktisk, jeg bliver nødt til at ændre min attitude un petit peu, for store bryster er per definition bare bedre (ikke sandt?). Så jeg tænker, at jeg skal have mig en ny tøjstil. Modsat min gamle skal den nye fremhæve mine nødder! Jeg tænker røde kjoler med dyb udskæring. Jeg tænker stramme, stramme t-shirts. Jeg tænker push up - foret og vatteret og hele molevitten – hvorfor stoppe nu, hvis de kan blive endnu større. Så undskyld mit lille udbrud her. Jeg tager sgu udfordringen op!