tag:blogger.com,1999:blog-6771924685399103792024-03-13T05:30:53.020+01:00avanceret nonsensAshahttp://www.blogger.com/profile/14515462360710021476noreply@blogger.comBlogger41125tag:blogger.com,1999:blog-677192468539910379.post-25076074677690072402009-10-28T04:00:00.000+01:002009-10-28T05:35:44.490+01:00Ingen hoved og haleDen er ikke helt død. Den har bare haft det <i>alt</i> for godt... <div>Jeg tror, at det er dét. Jeg skal helst være forpint og i hæslig forfatning, før min pen (på web 2.0 sprog: computertaster) gider at flytte sig. Klokken skal helst være over fire (om natten, bien sur). Jeg skal helst ligge i min seng og desperat ønske at sove, eftersom samfundet har dikteret, at det er midt om natten og meget sent og jeg burde gå i seng. Så kommer ideerne. Nogle sætninger. Historier. De er hurtigt glemt. Men mega geniale....</div><div><br /></div><div>(Nu er jeg i øvrigt stået fucking op for at gøre oprør mod alle, der mener, at man skal sove om natten. Hvorfor ikke sove om dagen? Hvorfor overhovedet sove? Insomnia er sådan et cool ord. Hvis jeg dropper søvnen, kan jeg måske få lov at bruge ordet noget mere?)</div><div><br /></div><div>Hvad mener jeg med at have haft det for godt, og hvad mener jeg med forpint (se, jeg er blevet fuldstændig hjernevasket af alt for mange års uddannelse, der har lært mig at redegøre for alt, hvad jeg siger og mener... suk). Nå, ja, sidst jeg skrev, var jeg happy <i>newly</i> in love med Ruben - og jojo, vi er stadig happy in love. Knap så newly, så jeg er - kan man sige - kommet ned på jorden igen, hvor livet har ventet på mig med et smørret smil om læben. Haha, sagde livet, du har stadig masser af ting hernede på den golde jord, som du ikke har styr på. Livet grinte bare endnu højere (skingert og skrækindjagende to the bone: muhahaha), da jeg forklarede, at jeg var unbeatable. Jeg havde nemlig kærlighed nu. Så fuck you, mister life, sagde jeg kækt. Men næh nej, så let skulle jeg ikke slippe.... </div><div><br /></div><div>Intermezzo uno:</div><div>Til alle jer som ligesom jeg troede, at kærlighed er det vigtigste i livet and <i>all we need is love-ladida</i>, skulle prøve den test, som Ella for et stykke tid siden blevet udsat for af sin veninde, der havde en somewhat kvasi-videnskabelig bog, hun læste højt fra... Noget med at placere nogle dyr i en top fem. Ella havde valgt aben som nr 1 og geden som nr 5 (ved ikke, hvad de tre andre dyr var nogle, men lad os lege, at det var elefant, kanin og flamingo). Guess what? Det betød, at hun prioriterede penge som nr 1 og kærlighed som nr 5. Men, indvendte jeg, hvem ville nogen sinde vælge geden som nr 1? Moralen er: penge er vigtigt, kærlighed er luksus!</div><div><br /></div><div><br /></div><div>Intermezzo duo:</div><div>Og nu er det, at jeg bliver nødt til at tilføje en anden quiz fra bogen (sorry, skal nok vende tilbage til det rette spor igen snarest), som nok nærmere er en gåde: But here goes: (jeg springer lige et par linjer ned, så den tager sig godt ud)</div><div><br /></div><div><i>En kvindes mor er lige død. Hun tager til moderens begravelse. Her ser hun en mand, som er så total lige i øjet, synes hun, så hun må bare må knalde ham lige mette vuns. Hun kan nærmest allerede mærke ham penetrere hende de mest usandsynlige steder..... Anyhoodles, det er ikke så vigtig, præcis hvad hun havde lyst til. Men hun var i hvert fald stakåndet blot ved synet af ham. Igen... ligemeget.... Men pludselig er han væk. Pist. Forsvundet. Ude af syne. Kvinden spørger et par af de andre gæster, hvor han er. De svarer, at jo, ham havde de da godt lagt mærke til, men de vidste ikke hvor han var.</i></div><div><i>Nå. Anyhoodles. To dage senere slår kvinden sin søster ihjel. </i></div><div><i>Hvorfor det?</i></div><div><br /></div><div>Inden den helt store gådebedrivelse begynder, skal det lige indføres, at quizbogen skriver, at dette er en gåde, som er blevet brugt til at udpege psykopater. Gætter man gåden rigtig, er man altså psykopat. Ella og jeg er begge psykopater. Ella var så psykopatisk at blive ellevild over, at jeg gættede rigtigt. Det havde været så kedeligt at være psykopat alene. Hun havde et par veninder, som ikke gættede den. Men nu var det ikke så farligt længere. Jeg virkede såmænd som en rar en af slagsen. Det samme kunne jeg sige om hende. Happy love, dér.</div><div><br /></div><div>Men altså, livet griner af mig, og jeg er psykopat. I kan godt se. Her er allerede to gode grunde til, at jeg er forpint. Livet griner selvfølgelig, fordi jeg har prioriteret kærligheden, således at jeg totally poor. Fattig. Quelle chagrin, non? (der skal være plads til både aben og geden) (Min ged er virkelig dejlig, iøvrigt). Og jeg hader at skrive bacheloropgave. OG DEN SKAL SKRIVES (hader!!!)</div><div>Men i dag har en sten i det mindste forladt min skulde. Jeg tager ikke på udveksling efter nytår. Jeg vil blive her. Og trodse livets store krav om at ville ville det hele - hele tiden, fordi der kun er et liv, så det skal fucking udnyttes.</div><div>Hvad hvis jeg ikke har lyst til at udnytte livet. Jeg er en god og pæn pige. Jeg vil bare gerne være gode venner med livet. Jeg vil have, at livet ikke længere skal grine af mig. Jeg vil bare have, at vi kan lege sammen. </div><div><br /></div><div>Så nu skal jeg lære at leve i nuet!</div><div>Og her er det, at jeg selvfølgelie griner højest af os alle, for det er virkelig et tåbeligt udsavn at ville leve i nuet. Så snart man snakker om at leve i nuet, gør man det modsatte. Ligesom den stakkels pige, hvis navn jeg overhovedet ikke kan huske, fra radioen, som fortalte om, at hun betalte en frygtelig masse penge (hun sagde ikke frygteligt - hun gjorde det sgu frivilligt og syntes, det var helt på sin plads) for at gå på et improvisationsteater, hvor hun lærte at leve i nuet. Her skulle hun rende rundt og imitere aber (eller penge, grynt grynt). Og Ella og jeg er tilpas frygtelige mennesker, så vi syntes selvfølgelig det hele lød fuldstændigt latterligt, så vi grinte af hende, mens vi rendte rendte og pillede os i navlen og i håret og et tredje sted (og var totally in the now, you know) (free of charge). Og legen fortsatte. Jep, vi var også geder på et tidspunkt. Men igen, det var langt sjovere at være aber (money is just more fun than love).</div><div><br /></div><div>Jeg vil bare have lov til at leve livet, som det er, i stedet for at rende rundt og håbe på mirakler i fremtiden. Jeg gider ikke lige bruge mit sidst år i starttyverne på at tilføje kuriøse jobbeskrivelser på mit cv, så jeg kan blive rig som 45-år. Og hvad så? Jeg lever kun, når jeg ikke laver noget, som handler om noget i fremtiden. Så dette er hvad, jeg vil: Se ufattelig mange tv-serier (forbrydelsen, gossip girl, melrose place, house, 30 rock....), tjekke ligegyldige blogs fyldt med stavefejl og indholdsløst indhold, drikke mig fuld alt for tit og bruge tømmermænd som en undskyldning for at få en quarter pounder fra mac'en, diskutere en halv time med Ruben om, hvem der først skal stå ud af sengen om morgenen, hade opvasken og vasketøjet, brokke mig over mine forældre, glemme fødselsdage, glemme regninger og sove alt for længe. Måske kan det blive min karriere en gang: jeg er sgu ekspert i det ynkelige liv back in the golden days of the naughties? Måske kan jeg holde nogle overcharged foredrag til den tid?</div><div>Whatever... Nu begynder jeg faktisk at få det lidt halvskidt. Nu vil jeg faktisk gerne sove. Tror jeg... Hm....</div><div><br /></div>Ashahttp://www.blogger.com/profile/14515462360710021476noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-677192468539910379.post-26977423437702564802009-06-01T14:14:00.000+02:002009-06-01T14:54:38.989+02:00To school it or not to school it?<p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal"><span><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Jeg sidder og kikker søvning ind min computerskærm , som viser mit sørgelige forsøg på at skrive en filsofiopgave, som skal afleveres om to dage. </span><span><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Jeg har skrevet en tredjedel af det, som den minimum skal fylde, men det er inklusiv kommentarer til mig selv, såsom ”</span></span><span><i><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Ooh la,</span></i></span><span><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;"> </span></span><span><i><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">skal vi ikke skrive lidt om immanent kritik her? Det kunne da være max cool, eh?” og ”Noget med</span></i><i><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;"> e</span></i></span><span><span><span><i><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">mpiriske videnskaber med Lockes og Humes i england og d'holback og whatshisname i frankrig</span></i></span></span></span><span><span><span><span style="font-style: normal"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">” samt yndlingskommentaren ”</span></span></span></span></span><span><span><span><i><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">fisse fisse fisse fisse</span></i></span></span></span><span><span><span><span style="font-style: normal"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">”. Jeg er beyond opgivende. Mine studiekammerater fra sociologi afleverer bacheloropgave</span></span></span></span></span><span><span><span><i><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;"> as we speak</span></i></span></span></span><span><span><span><span style="font-style: normal"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">. Jeg forestiller mig, at de alle sidder på græsset bag ved Katedralen på universitetet, drikker øller og konkurrerer om, hvem der siddet længst oppe natten til i dag:</span></span></span></span></span></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal"><span><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;"> ”</span><span><span><span style="font-style: normal"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Årh hvad jeg drak 20 liter kaffe i går for at holde mig vågen hele natten”,</span><span class="Apple-style-span" style=" "><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;"><span class="Apple-style-span" style=" "></span></span></span></span></span></span></span></p><p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal"><span><span><span><span style="font-style: normal"><span class="Apple-style-span" style=" "><span class="Apple-style-span" style=" "><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">”</span></span><span><span><span style="font-style: normal"><span class="Apple-style-span" style=" "><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Ja, jeg var så høj på kaffe, at jeg ikke kunne sidde stille på stolen og fik totalt grineflip over ingenting til sidst ”,</span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal"><span><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">”</span><span><span><span style="font-style: normal"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Jeg satte mit sidste punktum klokken 9 i morges”,</span></span></span></span></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal"><span><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;"> ”</span><span><span><span style="font-style: normal"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Jeg nåede faktisk slet ikke at sætte det sidste punktum!”.</span></span></span></span></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal"><span class="Apple-style-span" style=" "><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Jeg forestiller mig, at de har det godt lige nu. De klarede den. De gjorde det sgu. Nu er der snart sommerferie – de mangler selvfølgelig forsvaret, men lige nu skal der bare drikkes øl. Og ved gud de fortjener det.Jeg holder mig langt væk. Deres foretagsomhed stresser mig blot ved tanken om den. Jeg har ikke bare udsat min bachelor – foreløbig til efteråret – jeg er også ved ikke at få afleveret i mit andet fag på dette semester. Min undskyldning? Rien. Nada. Keine. Kun mig selv og min ugidelighed, tror jeg. Som Rubens eksamensmakker udbrød i går, da vi alle forsøgte at læse på samme værelse - og jeg klokken 16 stadig ikke havde foretaget mig andet end at læse blogs og nyheder, ”Ruben, din kæreste er godt nok doven!”. Av, den sad. Jeg er et slet og ubrugeligt menneske. No spine. Ingen vilje. Ingen aktivitet mellem ørerne. Og doven!!</span></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal"><span><span><span><span style="font-style: normal"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">For han er jo ikke den første, der siger, at jeg er doven. Sille bemærkede det i sidste uge. Hun har selv dårlig samvittighed over sin egen inaktivitet, men ”Anna, du er godt nok endnu mere magelig end mig”. Og Ella bemærkede engang, at hun var lidt misundelig på mig, fordi, ”Alle er stressede, føler de skal have gang i masser af projekter, have studierelevant og cv-orgastisk arbejde, ikke tage su-lån, lave superopgaver på studiet og redde verden samtidig. Du er bare kold i røven og siger fuck it all”, og hun mente det som en kompliment. Oh jeez, Ella, jeg har frygtelig dårlig samvittighed over min manglende nossen-sig-sammen. Du skal ikke være misundelig. Magelig, doven, inaktiv, udgidelig. Alle mærkater, der svider. Men ok, hvis det er beundringsværdigt at være kold i fissen, så fuck it all. Eksamen er en hore, og jeg knalder udenom. Ta' den, bitch. </span></span></span></span></span><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;"> </span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal"><span class="Apple-style-span" style=" "><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Jeg er skoletræt. Det er sandheden. Og jeg har været skoletræt i et år nu. De to første år på sociologi var det hele såmænd ganske festligt. Sådan en gang mandagsaftenshygge med Niklas Luhmann var da bare knaldhyggeligt, og hey, sådan lidt opgaveskrining på uni til langt ud på natten top super festligt.En helhjertet studentikos livsstil, som jeg havde drømt om på en teenageromantisk facon tilbage i gymnasiet. Så skulle jeg til København og nørde fransk eksistentialisme og smal litteratur, som kun folk uden selvironi kan tage seriøst, mødes med de andre intellektuelle bohemer på et tagloft og diskutere tekster med et højt lixtal til langt ud på natten. Måske hørte vi tilmed jazz, bar hornbriller, havde en smøg i kæften og en betydelig mængde sprut i blodet. Sociologi viste sig måske at være knapt så poetisk, men bevares, vi blev introduceret for en masse højrøvede teorier, en masse højrøvede fremmedord og vi blev hjernevasket godt og grundigt til at tænke alt for meget på en alt for fucked up måde, men det var lige, hvad jeg havde brug for. Og mange havde samme drøm om studielivet. I rushåndbogen skrev tutoren med stolthed, at vi snart ikke kunne sidde til en hygge-kommensammen uden at overveje de sociologiske forhold - om social interaktion og selviscenesættelse og jeg skal komme efter dig. Tutorerne fortalte drømmede om ophedede diskussioner i fredagsbaren, hvor man beskyldte hinanden for det værste af det værste, nemlig at være essentialist (bad thing, bad thing!), og hvordan beskyldningerne med dertilhørende porøse argumenter blev skudt frem og tilbage i flere timer. De ældre studeivejledere fortalte om deres søndagswhiskeyklub, hvor de diskuterede teorier og HVOR MEGA PISSE FOR NICE, det var. At være nørdet, var det sejeste shit. Og cool burger, jeg købte præmissen i et stykke tid. Med lidt ironisk distance, men stadigvæk. </span></span><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;"><br /></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal"><span><span><span><span style="font-style: normal"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Indtil jeg fandt ud af, at jeg alligevel fatter tilpas lidt til, at det for alvor er sjovt. Og teorierne blev mere og mere ligegyldigt langhårede. Og jeg blev i hvert fald ikke lykkeligere. Og mens alle andre til forelæsninger sidder og forfatter ufatteligt mange noter og klør sig på hagen og griner indforstået af underviserens lidet sjove akademiajokes og finder det hele umanerligt inspirerende og larger than life, sidder jeg og tegner i marven og skriver mærkelige små beskeder i mine notehæfter: Flødeboller er yummi; rænkespil er et fedt ord; jeg vil have en Kevi kontorstol; The Great Escape med Steve McQueen skal jeg snart se igen; navnene i Forsyte Sagaen er cool: Emmett, Soames, Imogen, Jolyon og Winifred; jeg savner at spille mikado; pleonasme er et sejt ord; jeg vil se Picnic at Hanging Rock - NU!" osv osv. Og derudover så sidder jeg og skriver lidt om de andre studerende til stede. </span></span></span></span></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Under en forelæsning blev jeg eksempelvis interesseret i en dude med fuldskæg, som var lidt for flittig en håndsoprækker, og jeg satte mig til at skrive om ham i stedet for om vores den lille svenske forelæsers bevingede – I'm sure – ord om Hanna Arendt. Jeg skriver blandt andet om ham i mit notathæfte:<br /></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal"><span class="Apple-style-span" style=" "><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">”</span></span><span><span style="font-weight: normal"><span class="Apple-style-span" style=" "><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Han hedder sikkert Rune eller Asger og sidder skråt bag mig. Han klør sig om munden og på hagen. Han læner sig frem og gestikulerer vildt og voldeligt, når han taler, mens han læner sig tilbage - tilfreds - med armene over kors, når han har fremsagt sine guldkorn. Lange kringlede sætninger med 17 bisætninger og 25 fremmedord, og jeg kigger på læreren for at se, om hun forstod, hvad han spurgte om. Det gjorde hun. Heldigvis. Næsten. Jeg forstod det ikke (jeg tænker: hvad skete der med korte præcise spørgsmål. Lever vi ikke i samfund, hvor det er vigtigere at kunne kommunikere klart end at være klog?).</span></span></span></span><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;"><br /></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm"><span><span style="font-weight: normal"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Han ser i øvrigt ud præcis, som han taler. Han er en levende stereotyp. Et bevis på fordommes berettigelse. Han har har et rødmosset skær over sin ellers blege hud. Han har uredt hår og fuldskæg. Han har en armygrøn hørskjorte på med oprullede ærmer og et par fløjlsbukser i samme farve. Bæltet er i lys kernelæder, mens skoene er et par mørkebrune jacoform-sko. Selv sokkerne er af uld og sikkert hjemmestrikkede. I et kollektiv, I bet. Hans hovedfag er filosofi. Eller også er det ham, som er idehistorikeren fra Århus. Han spørger vores forelæser om modstand per excellence er moralsk hos Hannah Arendt ligesom det oprørte menneske hos Camus? Han spørger, om Arendt har et begrebsmæssigt redskab til at adskille mob og masse? Han spørger ind til hendes distinktion mellem det politiske og det pre-politiske – om det kan relateres til Rousseau? Om han har forstået det sådan, at den politiske sfære hos Arendt for alt i verden må bevares og ikke synke ned i det pre-politiske? Han spørger om, Arendts interesse i nataliteten - Om det er Kant-inspireret på den måde, at vi bør vurdere handlingernes moralske udspring, før de kan vurderes i sig selv moralsk?” Yadadadadada. </span></span></span></p><p style="margin-bottom: 0cm"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Så mister jeg interessen for ham.I stedet går jeg over til legen: hvem i lokalet ligner hvilke kändiser. I lokalet har vi en skuespilleren Naomi Watts, modellen Carmen Kass, Sangeren Feist og en krydsning mellem Scarlett Johansson og Angelina Jolie tilstede. Eva Mendez er også en smut forbi sociologi denne onsdag formiddag. Fyrene kan jeg ikke finde ud af, hvem ligner. Men der er både store fjollede hornbriller,en krølhåret indie-gut med Mickey Mouse-t-shirt og en lille klynge af fyre, der kunne have levet under studenteroprøret i Paris tilbage i 1968. Okay, så de er hipsters OG intellektuelle. What do you know.</span></p><p style="margin-bottom: 0cm"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Åh jeg er ubrugelig.</span></p><p style="margin-bottom: 0cm"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">ps.</span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Jeg tænkerllidt på The Importance of Beeing Earnest:</span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal"><span><strong><span><span><span style="font-style: normal"><b><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Jack Worthing</span></b></span></span></span></strong><span><span><span style="font-style: normal"><b><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">: </span></b></span></span></span><span><span><span style="font-style: normal"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">I am sick to death of cleverness. Everybody is clever nowadays. You can't go anywhere without meeting clever people. The thing has become an absolute public nuisance. I wish to goodness we still had a few fools left. <br /></span></span></span></span><strong><span><span><span style="font-style: normal"><b><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Algernon Moncreiff</span></b></span></span></span></strong><span><span><span style="font-style: normal"><b><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">: </span></b></span></span></span><span><span><span style="font-style: normal"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">We have. <br /></span></span></span></span><strong><span><span><span style="font-style: normal"><b><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Jack Worthing</span></b></span></span></span></strong><span><span><span style="font-style: normal"><b><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">: </span></b></span></span></span><span><span><span style="font-style: normal"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">I should extremely like to meet them. What do they talk about? <br /></span></span></span></span><strong><span><span><span style="font-style: normal"><b><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Algernon Moncreiff</span></b></span></span></span></strong><span><span><span style="font-style: normal"><b><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">: </span></b></span></span></span><span><span><span style="font-style: normal"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">The fools? Oh, about the clever people, of course. </span></span></span></span></span></p><p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Haha. </span></p>Ashahttp://www.blogger.com/profile/14515462360710021476noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-677192468539910379.post-18382601073018404692009-05-21T14:05:00.000+02:002009-05-21T14:14:22.742+02:00Bad versus good guys<p style="margin-bottom: 0cm">Nogle piger falder for bad guys. Old news, jeg ved det godt. Jeg falder for søde fyre. Tag Ruben. Han er en sød fyr. Han siger søde ting. Han interesserer sig for mig. Han er sød, selv når jeg er syg og kaster op. Han er sød, når jeg taber i scrabble og bliver arrig og slår ham hårdt i siden i ærgrelse. Han synes, at jeg er sød også om morgenen, når jeg vågner med make-up ned ad begge kinder. Han synes, jeg er sød med muldvarpeøjne. Han synes ikke, at jeg er sød, når jeg kilder ham, men han er sød nok til at savne det, når vi taler i telefon sammen. Han er så sød, at jeg (næsten) kun kan være sød sammen med ham. Han er så sød, at hvis vi snittede ham i små stykker og fodrede ham til verdens kriminelle, så ville jorden være et fredeligt sted. (Jeg er imidlertid egoistisk og foretrækker ham hel og helt for mig selv. Blodsudgydelser i verden over til følge.) Måske er jeg heldig? Eller måske er det ikke alle, der har det godt med søde fyre?</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Jeg undrer mig altid, når andre ikke tænker som jeg. Jeg har veninder, der gang på gang falder for de i mine øjne forkerte. Som for eksempel Luna. Hun er et varmesøgende missil, hvad angår boys with issues. Det seneste boy wonder i hendes øjne er pot junkie, som ikke kan sove uden hjælp fra en bønne. Han gik amok i en 7eleven i weekenden, fordi han mente, at ekspedienten snød ham for en pakke smøger. Efter flere trusler med løftet knytnæve gik han om bag disken for selv at fiske smøgerne. Det endte i håndgemæng, og Lunas crush fik en flaske i baghovedet og en hjernerystelse med i købet. ”Hvad ser du i ham?”, Spørger jeg, ”Og hvad interesserer han sig for... ja, ud over pot?”, fortsætter jeg. Luna griner, ”Ingenting. Han brænder ikke rigtig for noget. Han er ret sjov, ja, vi har samme humor”, siger hun. ”Og så er han virkelig flot”, tilføjer hun lidt efter. </p> <p style="margin-bottom: 0cm">Før ham var hun skudt i charmøren Johan, der udelukkende snakkede om sig selv, så end ikke et snakkechatol som lille Luna fik et ord indført. Luna var målløs efter hver date: ”Han snakker hele tiden. HELE tiden”, men det stoppede hende ikke fra at se ham igen og igen. Kort tid efter de havde mødt hinanden drak Johans far sig ihjel, så Johan havde af naturlige årsager ikke så meget overskud. Luna fik i den grad trænet sine Florence Nightingale-skills. I længden var det aldrig noget vellykket match, og det gled ud i sandet til sidst, da Johan glemte at skrive tilbage, og Luna i øvrigt havde kastet lange øjne efter den næste bedste fyr. Johan var ikke decideret bad guy, men issues havde han.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Så var der albinoen, men hans opførsel var så grænseoverskridende modbydelig mod Luna, at det eneste, jeg vil skrive her, er, at jeg smadrer hans nosser, hvis jeg møder ham på gaden. Narrøv!</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Foruden de generelle tabere, der enten er så indelukkede, at de intet giver af sig selv, eller de bindingsangste, der panikker over alt, hvad de identificerer med kæresteforhold, så var den værste af dem alle Finn. Han er noget så irriterende som facer på tredje år (jeg bor i indre by og støder ind i fjorten facere om dagen, der fornærmet anklager mig for ikke at ville hjælpe børn og nuttede dyr, når jeg afviser dem). Han drømmer om at leve som musiker og er en lidt for glad langhåret hippie-dreng, der ikke ligner en, som kunne gøre en hund fortræd. Han bagte og bagte på Luna, indtil hun endelig gav sig hen. Hoppede op på den lyserøde sky helt rundtosset af forelskelse. Og så skred han. Tre dage efter at han havde sagt til hende, at han elskede hende. Ingen havde set det komme. Og det gjorde ondt, skulle jeg hilse at sige. </p> <p style="margin-bottom: 0cm">”Den fyr, som faktisk virkede safe, endte med at være den værste bølle af alle”, siger Luna, der gerne vil møde en sød fyr snart. ”Men han må ikke være kedelig. Jeg gider ikke alt muligt kærestekedeligt lort”, konkluderer hun.</p> <p style="margin-bottom: 0cm"><br /></p><p style="margin-bottom: 0cm">Eller hvad med Sille, som jeg drak øl med forleden. Hun er gået tilbage til den utro kæreste for hen ved syvende gang. Hans holdning til at knalde udenom er uforlignelig med Silles, og hun siger, at hun ikke længere tror på, at han ændrer sig ”Jeg går bare og venter på, at han fucker det up igen”. Hun forstår ikke, hvorfor hun bliver ved med at gå tilbage til ham, ”Når vi er gået fra hinanden, så sætter han ild og vand i gang for at få mig tilbage. Når han endelig får mig tilbage er vi glade i en uge, og så er han back to normal, hvis du forstår”. Mens vi er sammen, sidder hun og holder øje med, om der tikker beskeder ind fra ham på mobilen, og som aftenen skrider frem bliver hun mere og mere frustreret, ”Han har givet en pige sit nummer i byen i går. Hun har naturligvis skrevet til ham i morges”, siger hun, ”Han siger, at det er hans måde at møde venner på. Men det er sådan det altid starter, ”siger hun og refererer til utroskaben, ”Jeg har konfronteret ham med det i morges”, hun viser mig en sur besked, som hun har skrevet, ”Men han har åbenbart ikke tænkt sig at svare på det”, siger hun opgivende. Hun forklarer, at alle hendes ekskærester hurtigt blev kedelige og forudsigelige, så hun tolker sine irrationelle handlinger over for den utro kæreste som et behov for drama. Fordi det for en gang skyld er fyren, som hiver hende rundt i manegen i stedet for omvendt. Fordi hun aldrig helt ved, hvor hun har ham, og det er tiltrækkende.<br /></p> <p style="margin-bottom: 0cm">Jeg forstår det overhovedet ikke. ”Du fortjener bedre”, siger jeg, men hun ryster bare på hovedet, ”Det ved jeg udmærket godt”. </p>Ashahttp://www.blogger.com/profile/14515462360710021476noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-677192468539910379.post-70022681142362115292009-04-23T11:35:00.000+02:002009-04-23T11:44:00.475+02:00Ruben<p style="margin-bottom: 0cm"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">(se evt. afsnittet om Hornbriller)</span></p> <p style="margin-bottom: 0cm"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Ruben er 25 år, going on 26, afhopper fra kunsthistorie og nuværende stud.scient.pol, hvilket han faktisk kan bruge til noget, som han forklarer. Han er stadig stærk i prætentiøse udfoldelser omkring kunst og makværk, men han er som noget nyt også blevet fjollet med kriminologi. Han har nemlig læst en norsk bog om det engang...</span></p> <p style="margin-bottom: 0cm"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Han kan vældig godt lide Norge. Han har tilmed norske venner, blandt andet et norsk energibundt af en festglad gut, som ejer slanger, og som har en kæreste, der som det første gav mig et smækkys på kinden og sagde, at hun ville spise mig på syngende norsk. Ruben kan også synge på norsk og så sandelig også på svensk. Det bør ingen snyde sig selv for at lytte til!</span></p> <p style="margin-bottom: 0cm"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Ruben er glad for elektronisk musik og har arrangeret privatfester og morgesbashes for ligesindede i Århus. De var smarte, og der kom politi, og det var ulovligt, og nu gør alle det (men hvem gjorde det først?!!!!) Før det var han hipster i kbh sammen med de andre swags og ejer følgelig en masse Vibskov-kluns og namedropper dyre brands og kender sin fashionABC. Modeindustrien er imidlertid det argeste i verden fyldt med fakefede mennesker, som gang på gang er genstand for seriøs Ruben-hate i tide og utide. Vibskov er droppet til fordel for pigetrøjer i mit skab, som han fjanter rundt i til stor morskab for mig, thi han er dobbelt så høj og halvt så tyk som jeg. Han er faktisk en flot ung fyr, hvis jeg selv skal sige det, som (naturligvis!) har hornbriller, er skægget og har en klud om halsen. Han elsker fodbold, Alien beat Club (læs: Marcel), kager, scrabble, dokumentarer, flødesovs og sine orkidéer, der endelig er sprunget ud igen. </span></p> <p style="margin-bottom: 0cm"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Hans musiksmag er eklektisk, litteraturen norsk og bukdalsk, filmsmagen består af drengerøvskomedier og så er han en sand kunstguru, der ikke behøver at argumentere for, hvorfor noget kunst er fint og andet noget bras (og han behøver heller ikke at argumentere for, hvorfor han ikke skal argumentere for det!)</span></p> <p style="margin-bottom: 0cm"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Han er et nydelsesvæsen og ved, hvad der er godt i livet. Han er gavmild med komplimenter og han siger, at han aldrig bliver træt af mig – hans største styrke, hvis jeg skal skære helt ind til benet.</span></p> <p style="margin-bottom: 0cm"><span class="Apple-style-span" style="font-size: small;">Han hader Ikea og kakkelbordsdanskere, men drømmer om fladskærm og køleskab med isterningeautomat. Han hænger ud med kindkysmafiaen (Århus' posh people; socialites; hipsterklub; kulturbloggere; eventmagere; dem der er noget ved musikken; whatever...) og brille-juntaen (overboen og fruen – alle tre brillebrugere, alle intellektuelle med referencerne i orden, alle ældre end jeg). Han er sønderjyde, men benægter at tale jysk, thi han taler rigsdansk. Han er midterbarn i en søskendeflok på tre. Faderen kan lide tal og folkemusik, moderen er fjollet med håndarbejde, mens Ruben er god til mange ting. Blandt andet til at smalltalke med hypede it-mennesker og andre wannabes. Og til at tale med mig. Det er vi gode til. At tale sammen. Men der er mange ting, vi er gode til sammen. Og nu hvor han er rettelig præsenteret, er han hermed inkluderet i persongalleriet og vil nu figurere som en naturlig del af de fremtidige indlæg. Velkommen – må du ikke fortryde det!</span></p>Ashahttp://www.blogger.com/profile/14515462360710021476noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-677192468539910379.post-19716419834341957532009-04-23T10:42:00.001+02:002009-04-23T11:52:22.511+02:00Intermezzo, interlude, meta... and so on...<p style="margin-bottom: 0cm">I en anmeldelse af korrespondancebogen skiftevis forfattet af Maise Njor og Camilla Stokmann (i mine øjne Tulle og Tulle?) skrev anmelderen, at Maises mand havde frabedt sig mere omtale fra omtrent halvvejs i bogen, da de midt i processen skulle skilles. Den anmodning kan jeg fra hans side godt forstå, men anmelderen ærgrede sig selvklart gul og blå. Hun mente, at læseren gik glip af noget yderst interessant, og når nu korrespondancen handlede om pigernes egne små navlepillende tulle-problemer, så var det lidt som at undgå elefanten i rummet at vige uden om noget så stort som en skilsmisse. Jeg har overhovedet ikke læst bogen og har heller ingen planer derom, men jeg har tænkt over problemet privatliv i forbindelse med min egen blog (filosofiske tanker, non?) </p><p style="margin-bottom: 0cm">Jeg forstår problemet med på den ene side at udlevere sig selv (i øvrigt fra sit eget uundgåeligt iscenesatte og kontrollerede perspektiv), og på den anden side at udlevere sine næste fra den nære omgangskreds, som ikke har andet end min nåde at klynge sig til (anna the puppetmaster!). Well-o-well, nu har jeg fået en af de dersens kærester, som har det med at sætte sig på en stor del af min tid og kravle med ind i rigtig mange oplevelser. Han hører alle de af mine tanker, som har potentialet til at udvikle sig som blogindlæg, ligesom han selv konstant leverer ypperligt materiale at tage udgangspunkt i. Jeg overvejer imidlertid, om det ikke er farligt for et parforhold, hvis jeg begynder at bringe ham i spil på bloggen? Kan jeg slippe godt fra ikke kun at skrive, at han er guddommelig sød og frickin' hott? Er det ikke rimelig kedeligt for andre at læse om, hvor evig sød han er – i længden? (Han er sød! Han er faktisk min kæreste af den simple grund, at han er ret så enestående og fantastisk)<br /></p> <p style="margin-bottom: 0cm">Så nu har jeg trukket den i mere end tre måneder, hvor jeg behændigt har undgået at nævne gutten mere end en enkel gang i en sidebemærkning, som ingen kunne blive fornærmet over. Hvis ikke det var fordi, han faktisk er blevet fornærmet over sin egen usynlighed! Modsat Maises mand har han eksplicit bedt mig om at skrive om ham. Han har sågar klaget over, at jeg ikke i indlægget om min nye cykel fra forleden, skrev, at det var ham og ham alene, som havde fikset filejsen – sat kæden på og savet den gamle lås over med en vinkelsliber (det var SÅ mandigt, skulle jeg hilse at sige) Faktisk mente han, at jeg passende kunne råde bod ved at dedikere et helt indlæg kun om ham. Jeg indvilgede – kun fordi at tilladelse er til for at blive udnyttet. Nu må vi se, om han kan holde til at blive drillet offentligt og på evig skrift. Det må tiden vise - jeg ved, at han læser med. Så Ruben, det næste indlæg: it's all about you!</p> <p style="margin-bottom: 0cm">NB: Jeg kan i øvrigt meget apropos Tulle og Tulles korrespondancebog fortælle, at Ruben og jeg i begyndelsen af vores bekendtskab korresponderede kraftligt via facebook, hvor vi skrev stolpe op og stople ned om alting og ingenting, og til sidst blev enige om, at det måtte være starten på en guldgrube – også kaldet samtale/korrespondance/interview-bog, som vi planlægger at udgive den dag, vi ikke ved, hvor vi ellers skal få penge fra! </p> <p style="margin-bottom: 0cm"><br /></p>Ashahttp://www.blogger.com/profile/14515462360710021476noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-677192468539910379.post-91077422160227024462009-04-22T16:14:00.000+02:002009-04-22T16:15:17.932+02:00Ny cykel<p style="margin-bottom: 0cm">I en periode har jeg været uden cykel. Jeg har ikke tænkt så meget over det. Jeg bor centralt, så jeg går gerne på gåben rundt i byen. Jeg gik sågar til universitetet på Amager, når jeg havde undervisning. Min gamle cykel stod på Frederiksberg. Helt derude hvor postnummeret er 2000. Jeg er selv rykket til K, så jeg lod stå til og regnede såmænd med at cyklen for længst var blevet fjernet i forbindelse med forårsrengøring i den pågældende gård. En aktivitet, der som regel indbefatter sortering af brugte og ubrugte cykler. Jeg har måske skænket det en tanke eller to og rystet lidt på skulderen. Det var for besværligt at ærgre sig over det. Jeg nød jo sådan set livet uden cykel. Når jeg går en tur, så tænker jeg så dejligt frit over livet og verden. Jeg foretrækker til en hver tid at gå frem for at cykle. Det er samtidig fedt at have en undskyldning for at tage metroen, når det regner. Blæsten er også koldere på en cykel. Jeg var faktisk blevet enig med mig selv om, at jeg slet ikke brød mig om at cykle. </p> <p style="margin-bottom: 0cm">Jeg blev vant til at leve uden en cykel, men en gang i mellem meldte irritationen sig. Jeg skulle til fest på Østerbro, og én ting var turen derud, et andet var turen hjem (det løste sig i øvrigt ved at jeg faldt belejligt i søvn i værtsparrets seng og vandrede hele turen hjem næste morgen, mens jeg gumlede i en tør croissant fra 7-eleven og gurglede i en cocio). Flere episoder dukkede op, og nu begyndte jeg at savne en cykel. Voldsomt. Pludselig var friheden fra ikke altid at skulle cykle blevet til et fængsel. Jeg kom jo aldrig ud af indre by! Der var bare SÅ langt til Frederiksberg, og hvad hvis cyklen var blevet fjernet? Jeg forsøgte med alle former for adspredelse. At tænke på min cykel var at gøre vold mod mig selv, og jeg foretrækker langt hen ad vejen at gøre vold mod andre.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">En dag kommer jeg ud i min egen gård for få lidt sol, og her blev jeg mødt af et kækt godmorgen og vil du have en cykel, af en af mine medbeboerer. Der var cykelrengøring i gården og de ejerløse cykler stod samlet og sukkede og bad efter en ny ejer. Jeg får straks øjenkontakt med en adonis af en cykel, der flexer sit stel og kalder mig i sin retning. Kun kæden er hoppet af, men ellers er det en udsøgt præmietyr, jeg har udset mig. Sadlen, som er cyklens svar på en popo, er tilmed af mærket Brooks – det bliver svært ikke at komme i bukserne, når man svinger sig op på sådan en krabat. Jeg er vild og fyrig. Cyklen er virkelig stor og sadlen må sættes lidt ned, men sådan må vi alle gå på kompromis en gang i mellem (det har bestemt ikke gjort noget ved cyklens mandighed, skulle jeg hilse at sige). Jeg køber en lås, kæden bliver sat på, og vupti, så er jeg blevet til cyklens rette ejermand.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">I starten kan jeg ikke undgå at sammenligne min nye cykel med min gamle cykel, som jeg har haft, siden jeg var 13 år. Det var faktisk en børnecykel. Med min nye cykel er jeg gået fra pony til hest, fra dreng til mand. Den er tungere og sværere at jonglere med, men jeg sidder fortræffeligt på den. Rank og stolt cykler jeg afsted gennem byen og mærker foråret smile til mig og puste varme vinde mod mine kinder. Jeg vil straks ud at cykle igen, så snart jeg har nået min destination. Da vi ikke har nok ost til pizzaen hos min veninde, melder jeg mig fluks frivilligt til at hoppe på cyklen og tage i Fakta. Der er mange nye følelser med en ny cykel. Jeg er forsigtig, da jeg første gang sætter cykellygter på. Hvor klæder de ham mon bedst? Jeg er stolt, kan jeg mærke. Jeg kigger hånende på andres cykler. Ingen kan måle sig med min. Han er den flotteste cykel i byen. I universet, utvivlsomt. Jeg visker sagte, mens jeg cykler mod mere ost, at jeg er virkelig glad for at have fået min cykel som cykel. Og indvendigt tænker jeg, at jeg måske elsker min nye cykel. Men er det lidt tidligt? Det kriller i maven.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Så sker det, at jeg skal besøge min veninde på Frederiksberg. Det er med en vis nervøsitet, at jeg parkerer mine nye cykel i stativet og går lidt rundt blandt de andre cykler for at se, om min gamle cykel stadig står der. Og ikke så lang fremme, står den stille og roligt og gennemtålmodigt. Jeg er overrasket over, hvor let jeg genkender den. Fra lang afstand afslører den halviturevne saddel sig samt de manglende reflekser på bagskærmen. Formen er ikke til at tage fejl af og dens klejne struktur virker sødere end lige husket (den virker mindre ynkelig end ventet, forstås). Den smukke røde farve, som utallige har rost (mest fordi de ikke kunne finde på andet at rose ved cyklen – eller ved mig, måske) og gearet, der er blevet malet lyserødt af nogle rebeller, og styrets bandager, der er halvt bundne op eller sågår fjernet, så kun kolde nøgne jernestange er tilbage. Det hele husker jeg. Og jeg bliver en smule vemodig. Minderne tager til. Jeg husker, hvordan jeg måtte strække mig alt for langt forover, så min numse strittede for meget op i vejret. Jeg husker, hvordan hjulene altid var flade, men jeg husker også, hvordan vi ofte cyklede sammen med Ella og hendes grå rustbunke, der skrattede og larmede helt forfærdeligt, og vi fire havde det helt og aldeles vidunderligt. Jeg huskede, hvordan min gamle cykels lille figur snedigt og fleksibelt kunne smutte gennem snarsagt alle krøller og lommer i trafikken, og hvordan jeg altid vidste præcist, hvordan balancen ville fordele sig, når jeg puttede tasker i cykelkurven. Jeg cyklede gennem natten uden hænder. Jeg cyklede uden hænder og uden at tænke. Det hele var naturligt. Og sammen blev vi til et. Ja, jeg kunne lukke øjenene, og så ville min cykel selv finde vejen hjem. Men hjem til Vesterbro, og der bor jeg ikke mere.<br /></p> <p style="margin-bottom: 0cm">Det var dengang. Den æra er forbi. Jeg kigger en sidste gang på min gamle cykel, før jeg smutter ind til min veninde. Jeg er ikke klar til at sige endeligt farvel. Vi kan vel være venner, tænker jeg, og mon ikke gæster fra Jylland vil glæde sig over, at kunne låne den lille røde, når de kommer på besøg? Jeg lover mig selv at hente cyklen snart, men på vej hjem, mærker jeg, at mundvigene smutter om til ørerne, så snart jeg sidder på min nye cykel. Den er vel nok skøn, tænker jeg glad. Den er måske ikke så smidig, men så er den alt det andet, som jeg har manglet og savnet så længe. Og tænk, at jeg har kunnet undvære en cykel. Hvor absurd!</p>Ashahttp://www.blogger.com/profile/14515462360710021476noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-677192468539910379.post-5673334240670116092009-03-19T19:32:00.000+01:002009-03-19T19:34:45.615+01:00Stilen tæller<p style="margin-bottom: 0cm">I går var jeg inviteret til middag og vin med mine yndige veninder Inge, Maja og Astrid– alle en del af pinjekernefamilen - hvor menuen foruden perlende hvidvin stod på hjemmebagt speltbrød og svamperisotto lavet af gennemøkologiske råvarer indkøbt i Irma. Man skulle tro, at vi var rige, midt i 30'erne og boede på Østerbro, men faktisk befandt vi os midt i krigszonen på Nørrebro, hvor op til flere skudepisoder har fundet sted på det seneste. Indenfor bakkede indretningen imidlertid op om Østerbro-stemningen . Jeg kunne i hvert fald hurtigt snyde mig selv.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Aftenen startede som vanligt i en fællesorgasme omkring madens fortræffeligheder, hvor det vil forblive hemmeligt, hvem der fakede, og hvem der vitterligt aldrig før havde smagt noget så yderst udsøgt. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg sendte mandagens Chili Con Carne en nostalgisk tanke eller to ( chili med kød samt øl, kaffe og mørkt chokolade. For satan, der en combo, der vil noget!). Maden er selvfølgelig ikke formålet med vores lille midtuge-rendez-vous; det er sludderen og sladderen som følger.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Inge dater en fyr. Esben. Og ganske vist havde de snavet hinanden i gulvet op til flere gange og været på date og kælet lidt i krogen, men i forrige uge var turen kommet til den obligatoriske biograftur hånd i hånd og uden alkohol i blodet. Selvbevidstheden var selvfølgelig alt for nærværende såvel som de kritiske parader, og da han skulle følge hende hjem, og de stod foran hendes trappeopgang, og beslutningen skulle tages om, hvorvidt Esben skulle med op eller hjem i egen seng, fik Inge pludselig en kraftig, intens og fuldstændig lammende hovedpine forårsaget af intet mindre end Esbens helt og aldeles kiksede cykelhjem. ”Jeg kunne simpelthen ikke komme mig over den”, fortalte Inge ulykkeligt. Hun fortrød selvfølgelig deres afsked sekundet efter, at hun var trådt ind ad døren (alene) og overvejede, om hun skulle ringe til ham, ”Men hvad skulle jeg sige? At jeg blev så flov over hans dumme cykelhjelm, at jeg løj? At jeg faktisk slet ikke var dårlig og træt alligevel, så nu måtte han gerne komme tilbage?”. Historien endte heldigvis lykkeligt (og vi andre lovede at medtage anekdoten i bryllupstalen, når det engang blev aktuelt). Inge ringede næste dag og inviterede ham hjem til sig om aftenen, ”Ja, og han er faktisk meget pæn, når bare lige han får jakken af”, sagde hun. Vi grinte og drillede hende for sin forfængelighed, ”Jamen, det er bare jakken. Han behøver ikke tage <i>al </i>tøjet af”, forsvarede hun sig, ”Eller det må han sådan set godt”, tilføjede hun efter at have tænkt sig om.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Jeg indskød, at stil var underordnet, og at det simpelthen var for åndssvagt at droppe en fyr på grund af hans tøj, men mit forsøg på at være politisk korrekt faldt ikke i god jord. Inge bemærkede tørt, at da hun mødte min nye kæreste for et par uger siden, havde han hornbriller og en fin cardigan på, ”Han kan tydeligvis sin fashion-abc, så luk arret”, sagde hun. Det gjorde jeg så. Astrid var slet ikke i tvivl om, at hun først og fremmest faldt for et par gode jeans, og så fulgte manden, der fyldte dem ud med i købet. ”En grim fyr i smart tøj kan let som ingenting score mig, mens det omvendte sjældent er tilfældet...til gengæld skal det siges, at jeg har en bred og varieret jeanssmag”, forklarede hun. </p> <p style="margin-bottom: 0cm">Jeg kom i tanke om min ekskærestes skindjakke, som han i sin tid var præmiestolt over. Jeg måtte slugt mange kameler, hver gang han tog den på (og det var en jakke! Han havde den på, hver gang han skulle udenfor!) Jeg morede mig derfor kosteligt, dengang min mor kvalte ham i komplimenter over jakken, første gang hun mødte ham. Det var bestemt ikke særlig cool og rebel rebel at blive skamrost af svigermoderen for sit valg af tøj. Mange jakker senere har han i øvrigt endelig fået en jakke, som jeg ikke får ondt i øjnene af, men nu er vi ikke sammen mere, og hvad kan man så lære af det? Ikke så meget, tror jeg.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Majas kæreste er bestemt heller ikke gennemsnitlig, hvad angår stil. Han høster ofte kommentarer for sit lange hår, der er slikket tilbage på bedste Nik&Jay-maner. Et af hans yndlingsoutfit består af lyserøde slangeskindssko, en lidt for stor burberry trenchcoat, som han har arvet af bedstefaren, og store sorte shades - for store til hans smalle ansigt. Han tager billeder af sig selv, leger med photoshop, gør sine øjne himmelblå og kindbenene mere markerede. Billederne uploader han på facebook, hvor baggrunden ofte består af en fræk lille sportsvogn eller en anden slags bil i genren penisforlænger. Sebastian er direktørsøn og opvokset i Humlebæk på den rigtige side af jernbanen. Det som opvejer for hans forfængelighed og udtalte linseluseri – det som faktisk gør ham til en alletiders fyr - er hans selvironi og hylende morsomme kommentarer, og så selvfølgelig at han på femte år er sammen med dejlige og søde Maja. Hun er i øvrigt fra den forkerte side af jernbanen, datter af en sosu-assistent, mere fin og fornuftig end mærkehaj og trendy, en hyggesøster og hjemmerotte og alt andet end en festabe. Hun læser til pædagog, bager kager og elsker at indrette hjemmet. Både hende og Sebastian er stereotype på den ene side og lige til at smække i en kasse – på hver deres måde – og på den anden side dejligt sammensatte, når alt kommer til alt. Maja griner højt af Sebastians stil og kommer med flere gale eksempler fra hans garderobe, som også får os andre ned af stolene, ”Jeg fatter overhovedet, hvad der sker oppe i hans hoved, ”siger hun, men hun har det fantastisk med kærestens stilmæssige excesser, ”For det er er jo herresjovt. Jeg elsker det”. </p>Ashahttp://www.blogger.com/profile/14515462360710021476noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-677192468539910379.post-18980167097975600852009-03-12T00:31:00.000+01:002009-03-12T00:33:26.982+01:00Æblet falder ikke langt fra stammen<p style="margin-bottom: 0cm">Jeg har i disse dage just stukket teltpælene ned i frisk jord og kan rapportere direkte fra felten at indmaden desværre stadig ligner en reenactment af en bombet krigszone. Bevares, mine højtskattede romaner er sat i orden på bogreolen i et nøje udtænkt mønster, som er for indviklet at redegøre for her. Alt andet flyder stadig forvirret rundt. Gulvet – thi jeg har så vidt vides et gulv - er endnu gemt under lag på lag af gennem tiden akkumuleret ragelse. Jeg har skabt et lille hul i rodet foran reolen, hvor jeg har sat en skammel og placeret mig selv på den. Herfra studerer jeg bogtitlerne – og tænker over, hvad der mon gør, at jeg insisterer på at læse litteratur med kritikerros, klassiskerstatus og/eller kultmærkat smækket på bagflippen? Jeg er beyond pretentiøs, tænker jeg og rynker på næsen over mit snobbede kulturforbrug og kan (næsten) godt lide, at Da Vinci Mysteriet ridser lidt i den ellers politisk korrekte overflade. Men hvor kommer hangen til det litterært respekterede mon fra, og går det monstro over igen? </p> <p style="margin-bottom: 0cm">Jeg ved, at jeg får en art dobbeltnydelse ud af at læse eksempelvis Dostojevski: Nydelsen ved indholdet og nydelsen ved tanken om at have læst den. Nogle bestiger bjerge; jeg læser murstensromaner. Jeg ville ønske at jeg gjorde det for at vinde andres respekt. Nej, jeg ville ønske, at jeg <i>vandt</i> andres respekt ved at læse god litteratur. Jeg prøver til tider at iscenesætte mig selv i den dur, men det har sjældent været vellykket og for det meste er reaktionen en overbærende ligegyldighed. Bevares, enkelte nikker anerkendende – oftest fordi de selv lider af samme syndrom. Mere er det dog ikke blevet til. Det gør ingen forskel, hvorvidt jeg har læst den ene eller den anden bog. Eller om der går et par måneder mellem en læseoplevelse. Folk taler alligevel om Stieg Larson og Dan Brown. Selv de mere belæste typer vil hellere udgyde en omgang seriøs hate til desangående forfattere end diskutere noget, som de godt kan lide. Der er derudover langt mere street cred at hente, hvis man smed bøgerne i skralderen, fandt en undergrundsfest, drak sig i hegnet og redede sig en spontan tattoo i nattens dunkle timer. Og selvom der i mit miljø findes mange professionelle namedroppere (som gør det bedre end jeg!), så hæftes der sjældent yderligere informationer på end netop navnet på den ene og den anden avantgarde kunster/fotograf/forfatter, og jeg skal give dig (som jeg i øvrigt oftest vil lade som om, at jeg kender, og derefter gå hjem og slå vedkommende op på wikipedia!). Diskuteres der andet kultur, så er det xfactor og paradise hotel – hvor vi naturligvis ikke ser sidstnævnte, mens førstnævnte lige går an, fordi det har den rette kitchfactor! Hvis vi er exceptionelt højpandede, kan vi tale om Guldbrandsens seneste dokumentar, men den bliver også sendt på DR2 og diskuteres livligt i medierne, så det er kun naturligt at ville se filmen ”for at kunne snakke med”.<br /></p> <p style="margin-bottom: 0cm">Og hvorfor tænker jeg over det. Det er fordi, at jeg har mine læsenykker fra min far. Og han var prætentiøs engang, men nu er han blevet en del af massen. Dem som kulturparnasset peger fingre af. Mig inklusive.<br /></p> <p style="margin-bottom: 0cm">I sine unge år pløjede min far gennem St. Steensen Blicher, Knut Hamsun, Gogol, Tolstoy og særligt favoritten Pär Lagerquist, som han skrev hovedopgave om på seminariet i Esbjerg. Som lille voksede jeg op med en far, der strøede om sig med pointer og citater fra Kafka, Remarque og Blixen – de samme igen og igen, forstås, så de alle hænger fast som var de snittet på indersiden af kraniet. Jeg kan levende se min far for mig i en højpandet studiegruppe i starten af sine 20'ere, hvor han sad den halve nat og diskuterede store tanker med sine selvhøjtidelige ligesindede. Han bar tunge, mørke hornbriller, havde fuldskæg, kassebukser og en evig pibe i kæften, for sådan så man ud på seminariet i starten af 70'erne. Min mor blev distanceblændet af den høje tilsyneladende intellektuelle mand, som spillede skak og kort i pauserne. Han var en ihærdig igangsætter på årgangen, var tillidsmand og foruden en masse andre poster blev han tilmed historiens mest filmignorante formand for en filmklub. Han er vitterlig en kreativ krøbling og bulderblind over for æstetik, hvis jeg må være hård, men min far har til min store forundring set samtlig franske nybølgefilm og sågar <i>Pigen med paraplyerne, </i><span style="font-style: normal">som er</span> en omgang pastelavantgarde, hvor samtlige replikker synges - uden spor af melodi eller syng-med-potentiale. Superstenet. I dag falder han i søvn til Indiana Jones, hvis ikke man skubber til ham hvert femte minut. (Far, vi deler lissom en kulturel oplevelse sammen – tag dig sammen, råber den mobsede datter).</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Min fars ægte filmsmag blev i øvrigt først for alvor forløst, da han tog sin nye kæreste – i andre kredse kendt som min mor – med i biografen på deres første date for at se en spaghettiwestern af den slags, hvor den eneste medvirkede kvinde skydes efter to replikker og fem minutter. Min far beretter om filmen med barnlig begejstring, mens min mor ruller med øjnene. Den værste film til dags dato, bedyrer hun. En myreflittig, studentikos læsehæst som min far garanterer ikke nogen sans for romantik. Tværtom.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Men alt det var før min tid.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Min far var 41 år, da deres yngste datter – en lille forkælet efternøler – kom til verden og blev kaldt Anna. Lige så længe, jeg kan huske, har min fars store samling af de største skønlitterære mesterværker stået på reolerne og samlet støv. I dag skimmer far Jyllandsposten dagligt, i ny og næ spurtlæser han en tarty krimi eller gennempløjer dårlig skrevet ramashangfiktion, som han har fundet hos den lokale marskandiser <i>Jens i Antikken</i> til et par kroner eller tre. I sommerferien ryger der måske lige en murstenstung Winston Churchill-biografi oven i bunken, men han er også min fars evige forbillede. (Hvis jeg på nogen måde kunne ære min far, så skulle det være ved at kalde min førstefødte søn for Winston). Min far har genfortalt mangen en oneliner, som Churchill har ytret i sit virke (Paradoksalt nok fremsiger min far dem på et gebrokkent engelsk, der leder tanken hen på en stram tysker frem for en heltegod trind englænder).</p><p style="margin-bottom: 0cm">Og min far elsker det humoristiske og citerer Storm P og Benny Andersen, så snart lejligheden byder sig. Han er ligeledes en sucker for gammeldags falden-på-halen humor, thi han ofte refererer til gamle Marxbrothers film, som også var en del af min dannelse fra tidlig færd. Men det er lang tid siden, at far har set Marxbrothers eller blot tilegnet sig nye vittigheder til sit efterhånden lidt rustne repertoire – nu består kulturforbruget mest af ugentlige engelske krimier i fjerneren, som fortæres i sofaen sammen med mor. Så kan de sidde så godt der med kaffe og cognac og gætte på morderen, mens min far finder det evigt morsomt at sige, at det var butleren, der gjorde det. Hver gang. Min far er absolut ikke cool - længere, fristes jeg til at sige.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Hvad skete der mon med ham? Ja, han blev ældre? Følte han sig mon færdigdannet? Er han blevet en lev-i-nuet-nydelsens mand? Eller gav han op og indfandt sig med leverpostejslivet og småborgerligheden? Eller droppede han det prætentiøse helvede og blev tro mod sig selv? Blev han glad eller ligeglad? Bliver jeg ligesom ham?</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Jeg håber, at jeg bevarer min nysgerrighed og kvalitetskriterier lidt endnu. For lad os kalde det kvalitetssans frem for prætentiøsitet;) Forsættet for 2009 er at læse Don Quixote. Fordi det er en must read– og faktisk i min personlige verden – en smule pinligt, at jeg ikke kan sætte et flueben ved den endnu... Jo, og så har jeg da også hørt, at den skulle være vældig god og sjov!<br /></p>Ashahttp://www.blogger.com/profile/14515462360710021476noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-677192468539910379.post-73262233237018422722008-12-12T16:47:00.000+01:002008-12-12T16:55:38.749+01:00TABERINDLÆGGET!!!<em> ”Soy un perdedor<br />I'm a loser, baby<br />So why don't you kill me?”</em><br /><br />Disse linjer skreg jeg hysterisk til min roomie – klingende falsk (for jeg forsøgte skam at følge Becks melodi fra storhittet <em>Loser </em>fra albummet <em>Mellow Gold</em>). Se det som en opfordring til alle, forklarede jeg til Ella, der lige skulle fange meningen. At nogen skal slå dig ihjel?, spurgte hun. Javist, og meget gerne dig, svarede jeg håbefuldt.<br />Jeg har ikke tid, sagde hun, jeg skal til julefrokost. Og tuttelu, så var hun ude af døren og på vej mod snaps, som alle helt almindelige og – tør jeg tilføje, populære, eftertragtede og vellidte mennesker drages mod i disse uger.<br /><br />Jeg derimod er efterladt alene i lejligheden. Fredag. (<strong>FREDAG AFTEN/NAT</strong>, that is) (og lørdag også, men der er lang tid til i morgen. Monstro jeg overlever denne udfrysning fra de sociale liv) (I've been ostrazised, god dammit!!) Uden invitationer. Uden venner at ringe til. Uden bekendte at trygne om mercy. Nej, jeg er alene. Alone. <em>A loser, baby. So why don't you kill me?<br /></em>Beck indspillede tabersangen en gang tilbage i 1993, men ingen var så venlige dengang at følge hans opfordring, så staklen lever i bedste velgående. Så måske skulle jeg følge i hans fodspor og melde mig ind i Scientology (Beck er et af de mange celebre medlemmer i Scientology, hvis enkelte læsere skulle have misset den information)? Jeg har hørt, at sekter (og nej, jeg nægter at diskutere, hvorvidt scientology er en sekt eller ej. Det er den. Basta.) mestendels tiltrækker tabere (de er skrøbelige og lette at manipulere med, fordi de er desperate efter anerkendelse og bekræftelse), og, bevares, jeg er i ordets fulde betydning en sand en af slagsen. Desværre har jeg også hørt, at scientology er en ganske kostbar affære og med mit evindelige overtræk, der i øjeblikket har medført en tvunget betalingsstandsning, så er jeg ikke ligefrem et asset for Scientology. Jeg forudser, at mit taberpotentiale er så potent, at selv Scientology smækker med døren. Øv.<br /><br />Jovist, jeg har overvejet andre sekter. Hvad med de mere radikale, hvor de i fællesskab drikker juice med gift i? Juice kan jeg vel lige sagtens spare sammen til, og selvom jeg ikke lige er opdateret i forhold til de aktuelle kurser for gift, så sparer jeg trods alt penge ved ikke at kunne bruge nogen efterfølgende?<br /><br />Nu er jeg ikke den største fan af selvmord; også selvom det fører til frelse i det hinsides eller hvad sektlederne respektivt render rundt og fabler om (jeg ville helt sikkert falde for deres forklaringer, det er jeg slet ikke nervøs for. Jeg er heldigvis dum nok til ikke at stille logisk-rationelle spørgsmål til deres påstande. Jeg ville sluge dem råt og tænke – federen. Der er sgu en mening med tilværelsen!).<br />Problemet er nok snarere, at jeg er en taber. Selvmord? Lidt for meget action, ikke? Det er ikke særlig taberagtigt. Det er muligvis sindssygt, sørgeligt, tragisk, ærgerligt, krysteragtigt, egoistisk, og hvad der nu ellers kan hæftes på den slags afhængig af konteksten. Desuden er jeg en optismistisk taber? Måske håber jeg på, at det er en fase??<br /><br />I virkeligheden er jeg medlem af det tavse forbund <em>Anonyme Tabere</em> (det skulle jeg nok have sagt med det samme!). Her står der i det uskrevne, ikke-eksisterende og aldrig diskuterede manifest, at en ægte taber ikke indgår i sociale relationer nogen sinde. Vi har ikke en eller anden klub på nettet, hvor vi deler erfaringer i et forum under triste pseudonymer som TaberKaj, HomeAloneAgainAgain eller Lorteliv83. Faktisk sondrer vi klart mellem fuldgyldige tabere og så de ynkelige, som udgøres af tidligere tabere, der har fundet selskab i andre tidligere tabere. Dette er ikke blot en analytisk skelnen, men praktiseres i virkelige situationer:<br />Ex 1.<br />Ynkelig A: Jeg har ikke andre at være sammen med, så i aften skal jeg være sammen med Ynkelig B, selvom hun ikke er så spændende.<br />Taber A: Suk, lucky you. I det mindste har du nogen at være sammen med!<br /><br />Ex 2.<br />Ynkelig A: Min kæreste slår mig, men jeg kan ikke finde ud af at gå fra ham.<br />Taber A: I det mindste har du en kæreste. Og han vil endda gerne røre dig!<br /><br />Okay okay, nogen vil måske påstå at jeg ikke skal klage blot fordi jeg tilfældigvis har en weekend uden planer (faktisk skal jeg julehygge på søndag!). Men okay, hvis I synes, at jeg klager uden grund, then why don't you kill me?Ashahttp://www.blogger.com/profile/14515462360710021476noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-677192468539910379.post-54627916164777467632008-05-30T23:59:00.000+02:002008-05-31T00:11:14.643+02:00Fejlcastet til hovedrolle<p class="MsoNormal">Jeg lever i en film, gennem film og i kraft af film. Det er den måde, jeg forstår verden på. Og det er den måde, jeg visualiserer mine drømme på. Sagt på en anden måde, mit liv er godt, hvis det fungerer på film (og vi snakker hyggefilm (evt. soapede ungdomsdramaer)! De film, hvor alle ser godt ud, hvor sceneriet er lækkert, hvor alle får hinanden til sidst (efter de obligatoriske tilløb), altså vi snakker ikke tragiske dramaer eller overnaturlige thrillere). </p> <p class="MsoNormal"><o:p></o:p>Som det ser ud i øjeblikket, fungerer jeg absolut fremragende som biperson i mine veninders film. Til gengæld sucker jeg rimelig hårdt som hovedperson i mit eget liv. Hvad ville en anmelder sige? Måske at der ikke sker noget som helst i filmen – spild af tid og penge (men gode popcorn). Dialogen i de scener med hovedpersonens venner er til tider sjov og spidsfindig, men der mangler en vis tyngde. Der er utrolig lange scener med hovedpersonen alene, der læser til eksamen (!) og ellers ikke foretager sig særlig meget (stoffer, afsindig druk, vold – er det ikke unge mennesker, vi har med at gøre?). Måske burde instruktøren have kastet sig over et manuskript med et budskab – eller bare lidt mere følelse? (og tænk bare, en moderne film uden medvirkende med anden etnisk baggrund – ikke engang et lesbisk par har sneget sig med såvel som en handikappet. Vi lever jo i et multikulturelt samfund; det bør afspejles!!) Anmelderen ville sikkert mene, at hans eller hendes liv er mere interessant end pigens i filmen ( - som jo så er mit, hvilket jeg sikkert ville give ham eller hende fuldstændig ret i... når jeg ellers græder over anmeldelsen). Derudover ville anmelderen sige, at det er som om, at hovedpersonen er underligt ironisk distanceret til sin egen verden, hvilket gør det særdeles svært for publikum at holde med hende eller sågar resten af den spæde (ikke-eksisterende) historie.. Det kan også tænkes, at anmelderen blot ville vælge at revse valg af hovedrolle. Fejlcastet? (Mangler sex appeal?) Fylder ikke sin rolle ud/ giver ikke rollen liv? (Taler et ret grimt jysk?). Det er jammerligt. Det er ikke godt nok. Én stjerne!</p> <p class="MsoNormal"><o:p></o:p>Imidlertid er jeg rimelig god i rollen som det underholdende, kyniske, semi-sympatiske og kvasi-forstyrrede side kick i venindernes film. Det er selvfølgelig en taknemlig rolle. Side kicket bliver som oftest glemt/får sparket midt i filmen, når den yndige og forvirrede hovedperson endelig finder hoved og hale i sit liv og endelig får fat sin udkårne (-ofte en halvkikset nørd, som i virkeligheden er lækker og klog og charmerende). Måske får jeg lige et revival sidst i filmen, når parret skal giftes. Så har jeg enten fundet sammen med den pudsige fætter med overskæg og høje tindinger, eller også står jeg i en ferskenfarvet drøm med pufærmer og venter på, at brudebuketten bliver kastet (ikke at det er sket endnu - man har jo lov at håbe!?)<br /></p> <p class="MsoNormal"><o:p></o:p>I det mindste er jeg med et sted og fungerer der. Bipersoner vinder også Oscars, og Judi Dench vandt én for at spille bidsk dronning i Shakespeare In Love, hvor hun alt i alt var med i hvad? 9-10 minutter? Som biperson kan du godt gøre indtryk trods mindre skærmtid! Som biperson behøver man ikke engang at være sød, men blot bidrage med lidt kant til den ellers ultra candyflossede historie. Det tror jeg, at jeg kan finde ud af. En hovedperson skal derimod være evig elskelig, klodset på den charmerende måde og feminin på den slanke måde. Men jeg kan vel nå det endnu. Måske vokser jeg ligeså stille fra ungdomsdramaerne, men jeg kan vel stadig redde mig en rolle i en ordinær 20something eller 30something-film. Måske i ”Bridget Jones – endelig ægte kikset”??! </p>Ashahttp://www.blogger.com/profile/14515462360710021476noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-677192468539910379.post-56097841228185553532008-05-11T22:47:00.000+02:002008-05-11T22:51:04.546+02:00Opsang til vejret<p class="MsoNormal">Ja ja Vejr, du er da meget sød, når du finder solen frem og lader den strutte, så det brænder, mens du kalder folk til kysten. Det er umiddelbart sympatisk, bevares. Men du skal ikke tro, at du er tilgivet så let. </p> <p class="MsoNormal">Ser du, i måneder efter måneder efter måneder har jeg sukket efter solstråler, der varmer, men lige lidt hjalp det. Du gav mig den kolde skulder. Jeg var hensat til det sorte mørke og våde slud ligesom resten af den vinterdeprimerede befolkning. Jeg husker det som en tid, hvor alle var blot få impulser fra at pande hinanden ned og lade verden gå op i flæsk og blod. Hvis jeg kalder det for en tid med lutter lykke, så forstår du nok, at jeg er ganske sarkastisk!</p> <p class="MsoNormal">Vejr, du er en djævel, og du ved det bedst selv. Det er ganske vist og særligt sikkert, at du ikke blot var forkølet i al den tid, idet dine hosteanfald var påfaldende dramatiske. Jeg tror derudover, du har moret dig en kende for meget med vandkamp og plasken med vand og vandbomber og vandvittige vandkanoner. Jeg tror, du har gemt dig bag dine uendelige lag grå skyer og været helt og aldeles veltilfreds. For du nyder at se andre lide. Vejr, din fetich er afsløret; du er sadist, og det har kun taget til med årene.</p> <p class="MsoNormal">Hvad du har gang i lige nu med den søde sol og den venlige vind, ved jeg ikke, men jeg kan ikke blot se det som et tegn din godhed – det er velsagtens ikke tilfældigt, at de rekordnærmende 25 graders varme med dertil hørende stille, mild vind har indfundet sig i – surprise – eksamenstiden? Du sidder velsagtens stadig et sted oppe i det blå og iagttager – klukkende - hvordan studerende med bøjet nakke indfinder sig i små lokaler med dårlig udluftning på deres respektive uddannelsesinstitutioner. De kommer først ud igen, når solen har pakket strandtøjet sammen og skiftet til pyjamas. Nej, hvis du for alvor ønsker min tilgivelse, så må du tage dig sammen og give mig sommer, så det batter – også mens jeg har fri! </p>Ashahttp://www.blogger.com/profile/14515462360710021476noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-677192468539910379.post-6556028610737812742008-04-21T21:28:00.000+02:002008-12-12T16:59:40.595+01:00Bryster<p class="MsoNormal">Jeg er begyndt at tage p-piller igen, og det påvirker mig sådan, at bestemte kropsdele på mig vokser betydeligt – ja, lad os da bare afsløre, at jeg såmænd lige pludselig har fået verdens største buste (og de folk, som kender mig, ved, at det mildest talt ikke kan holdes hemmeligt længere, så lad os tale lige ud af posen: Pamela og Dolly ville givetvis være dødmisundelige). </p><p class="MsoNormal">Det er imidlertid så latterligt ironisk med de hersens voksende bryster. Med p-piller mister jeg som bekendt muligheden (frivilligt!) for at få børn og i samme åndedrag transformeres jeg til ultrakvindelig. Jeg ligner kvinder, som de malede dem i renæssancen. Jeg er naturlig rund som bare fanden – alt strutter, og hofterne skriger ”<i>der er plads til trillinger!!!”. </i><span style="font-size:+0;"></span>Ja, jeg ser frugtbar ud - uden at være det.<i> </i>Og jeg undrer mig.<i> </i>Det burde være, mens jeg faktisk kan bolles tyk, at jeg havde bryster, der var faste, fyldige og store som fodbolde. Så ville mænd slet ikke kunne lade mig (dem!) være, men trygle mig om at føde deres børn. Og jeg som troede, at biologien i os var smart. Men nej, uden p-piller har jeg blot to flove rosiner, der på ingen måde lokker til leg. Ikke strategisk smart fundet på, hvis planen for os mennesker i øvrigt er, at vi skal reproducere os selv. </p><p class="MsoNormal">Jeg tager i øvrigt ikke p-piller, fordi jeg er i et fast forhold. Tværtimod er jeg alene i øjeblikket og har derfor absolut intet at bruge mine bryster til. De er jo netop kun cool, fordi mænd synes, de er så åndssvagt cool (indsæt gerne et mere passende ord end <span style="FONT-STYLE: italic">cool</span>!) Store bryster har aldrig været andet end en tung byrde i hverdagen. I hvert fald for mig. De er ofte ømme, og de er i vejen, når man dyrker sport. Bh’er i de store størrelser er svære at finde samt grimme og dyre. Derudover er det svært at ligge på maven. Ok, ja, jeg skal ikke brokke mig. De nærtagende bliver fornærmede af mine ord, fordi de mener, at hvis bare de havde mine bryster, så ville livet være en leg. So quit complaining, sista! Ja, lige nu er der sågar små radmagre tøser, der frivilligt lægger sig under kniven, fordi de føler sig utilstrækkelige som kvinder med deres naturlige små sukkerknalde, og derfor må have sig et par kanoner for at få det godt med sig selv. Ja, jeg er så tilstrækkelig meget kvinde, at jeg med glæde ville dele ud af mit overskud, hvis det ellers var muligt. <span style="font-size:+0;"></span>Jeg har kanoner uden kniv, og det er jo bare herre nice. </p><p class="MsoNormal">Nej, jeg tror faktisk, jeg bliver nødt til at ændre min attitude <i>un petit peu</i>, for store bryster er per definition bare bedre (ikke sandt?). Så jeg tænker, at jeg skal have mig en ny tøjstil. Modsat min gamle skal den nye fremhæve mine nødder! Jeg tænker røde kjoler med dyb udskæring. Jeg tænker stramme, stramme t-shirts. Jeg tænker push up - foret og vatteret og hele molevitten – hvorfor stoppe nu, hvis de kan blive endnu større. Så undskyld mit lille udbrud her. Jeg tager sgu udfordringen op!</p>Ashahttp://www.blogger.com/profile/14515462360710021476noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-677192468539910379.post-48304331750315426892008-03-17T16:34:00.000+01:002008-03-17T16:40:55.255+01:00Bar på Brick Lane: 1001.<p class="MsoNormal">Der sad vi i vores rejsetøj. Mine ben havde sitret af udmattelse, da vi var kommet ind på baren to timer tidligere. De faldt endelig sammen under mig, da vi fandt en blød, rød sofa. Her sad vi så og lyttede til house, der bølgede eksotisk frem for at pumpe. Vi kunne lide det.<br /></p><p class="MsoNormal"><br /></p><p class="MsoNormal">I starten stod kun en enkel fyr på dansegulvet. Han var høj og kraftig – en bamse, men han havde taget stumpede bukser med seler på og dansede fuldstændig manisk og originalt og faktisk ret cool til rytmerne. Han blev ved og ved, mens sveden poppede fra hans krop. Pludselig stoppede han og forsvandt på toilettet. Dansegulvet blev overtaget af andre efter kort tid, mens vi stadig sad rejsens anstrengelser ud i sofaen. Med vores Carlsberg – i patriotismens tegn! </p> <p class="MsoNormal">Min opmærksomhed blev snart fikseret på en lille petite pige, som bevægede sig rytmisk og let legende rundt på gulvet i et højt tempo. Hun var selvsikker, og hun vidste, at hun dansede godt. Hun var gavmild med sin dans og udfordrede alt med en puls til at danse med. Hun var kæk og afbrød folk midt i deres samtaler ved at danse sig ind mellem dem. De overgav sig til sidst, hvorefter hun forlod dem kort tid efter for at finde nye ofre. Mange – i særdeleshed fyrene - blev på dansegulvet, hvor de lidt akavet bevægede kroppen fra side til side, mens deres opmærksomhed konstant var rettet mod den lille dansende darling i håbet om, at hun kastede sig over dem igen. Det gjorde hun en gang i mellem. Men kun ganske kort. For kort tid til at de stakkels fyre blev tilfredsstillet, men nok til at de blev hængende lidt endnu. </p> <p class="MsoNormal">I rundt regnet en halv time var den dansende pige hovedattraktionen på dansegulvet. Jeg nød showet. Hun dansede bedre end nogen anden, jeg har set på et diskotek, men jeg var for træt til at være misundelig på nogen måde. Jeg kunne intet men smile.</p> <p class="MsoNormal">Selve klubben var industri- og fabrikspræget i sit interiør. I mine øjne er <i style="">cool</i> som oftest synonym med trashet og huleagtig, når det gælder caféer og natklubber, så stedet faldt ubesværet ind i kategorien cool. I København og andre byer, jeg har været i, plejer interiør og mennesker at falde i ét med hinanden. I København havde stedet vrimlet med piger med pandehår og acne jeans og fyre med hornbriller og tøj fra wood wood. Men her var folk betydeligt sværere at placere, idet alle typer syntes repræsenteret i et sært misk mask, hvor det gode humør sandsynligvis var eneste fællesnævner. Selv den lettere kiksede pige med de ufikse briller og den lidt for korte rullekravebluse, der afslørede hendes begyndende og blege topmave, slog sig frejdigt løs på dansegulvet. Og vi kunne sidde med vores flyfedtede hår, udtværede mascara og kufferter ved vores side uden at være det mindste udenfor. Sejt.</p>Ashahttp://www.blogger.com/profile/14515462360710021476noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-677192468539910379.post-33200334169414640132008-03-02T17:41:00.000+01:002008-03-02T17:42:09.466+01:00London min ven<p class="MsoNormal">Det er allerede en måned siden nu... Jeg drog til London for i fire dage at udforske det Londonske efter måneders vinterdvale og stigende vintertristesse. ”I kan jo se det som en investering i fornyet begejstring og glæde”, forsøgte jeg at forklare mine snusfornuftige forældre, der havde undret sig over min måde at prioritere min lidet overvældende økonomi. London måtte uden tvivl være kuren over alle kure mod kedsomhed og kedelig kulde i København. London er ganske vist heller ikke varm og lys om vinteren, men London er London. Swingin’ London. Cool London. En sikker energibombe!</p> <p class="MsoNormal">Med musik snurrende i ørerne sad jeg så i toget mod London Street Station fra Stansted Airport. Jeg sad med ret ryg og rygsækken placeret over mine knæ, mens jeg mekanisk fulgte med i, hvordan regnen, der først havde hamret aggressivt mod ruderne, umærkeligt omdannede sig til tørt, men stadig trist gråvejr. Jeg registrerede ligeledes kavalkaden af forstæder forvandle sig til storby. Desværre (!) uden at min ankomst til London automatisk blev fulgt af <i style="">følelsen</i> af at være i London. Jeg havde for dælen forventet – apropos kur og energibombe, at jeg på et tidspunkt og gerne med det samme ville blive slået omkuld af overvældelse og beruselse. Indtil videre sad jeg blot anspændt og ventede på, at det hele skulle gå i gang. </p> <p class="MsoNormal">Jeg havde i første omgang syv hele timer alene i London, før jeg skulle mødes med Ella. Min eneste guide skulle vise sig at blive et ynkeligt, ubehjælpsomt kort, jeg faldt over i lufthavnen. Jeg havde besøgt London en enkel gang før, men det var 14 år siden med mine forældre. Erindringerne fra dengang bestod mestendels af usammenhængende snapshots, hvorfor andres beskrivelser i højere grad udgjorde min forestillinger om byen - om end divergerende beskrivelser. London skulle efter sigende være inspirerende og livlig såvel som umulig og deprimerende. Så stor, at der i London findes alt, hvad hjertet begærer, såvel som så stor, at der alligevel ikke er mulighed for at benytte byens uendeligt mange tilbud. Men stor – det var alle enige om.</p> <p class="MsoNormal">Da jeg stod på stationen og skulle beslutte, om jeg skulle gå til højre eller venstre, var jeg endnu ikke blevet indhentet af hverken følelser eller begejstring. Jeg følte stadig en bemærkelsesværdig tomhed. Som dengang jeg havde sidste skoledag i gymnasiet. Jeg troede, vi alle skulle løbe ud af skolens port og hoppe og danse og være evigt smilende. At lettelsen ville manifestere sig fysisk, og at jeg for første gang skulle flyve i luften i ren og skær glæde. I stedet gik vi stille og roligt ud af døren og tænkte, at det nok bare ikke var gået op for os endnu. Nu stod jeg så i London og havde glemt, hvorfor jeg overhovedet ville til London. Jeg havde intet konkret mål. Jeg havde glædet mig til observere folk og opdage finurlige passager og steder. Flanere og lure på må og få. Men hvad og hvor og hvorfor? </p> <p class="MsoNormal">Jeg slukkede min iPod. Med musik i ørerne tænkte jeg, at London ville forekomme endnu mere uvirkelig end den allerede gjorde - som en film, der flimrede forbi mig. Sikkert fordi massekulturen utallige gange før havde taget mig med på rejse hertil. Jeg blev stædig. Hvis følelserne ikke kom automatisk, så måtte jeg jo ud og finde dem. Mit konkrete mål blev altså at føle noget, hvor patetisk det end lyder. Ikke bare noget, men noget bestemt. En art beruselse over at befinde sig et nyt sted, der fortæller dig noget. Kalder nogle drømme frem. Giver dig mod på en ny start. Jeg ville koncentrere mig om at lægge mærke til. Jeg ville give mig god tid til at stoppe op og føle. Jeg skulle ud af min zombieskal og bryde ud i lutter latter; det var målet. Var det ikke det mindste, jeg kunne forlange eller var det i virkeligheden i forskruet tankegang? Kom der monstro noget godt ud af det? Var London en sikker energibombe?</p><p class="MsoNormal">London bliver omdrejningspunktet i de næste par indlæg…</p>Ashahttp://www.blogger.com/profile/14515462360710021476noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-677192468539910379.post-64139818263339393482008-01-29T22:12:00.001+01:002008-02-18T16:04:03.593+01:00En hyggelig eftermiddag med min ven Vlad<p class="MsoNormal" style="">Vi skal have chai te nu, siger Vlad pludseligt og rejser sig beslutsomt fra sin slidte grønne lænestol. Jeg sidder op ad hans radiator og bladrer i fotomagasinet Filter. Jeg er helt opslugt af nogle surrealistiske portrætter, som en vis Loretta Lux har taget af børn med perfekt teint og intense blikke. Deres hoveder, ører eller øjne er mildt forstørrede med det resultat, at de er ubestemmeligt uhyggelige og fængslende på en og samme tid. Jeg registrerer derfor kun, at Vlad forsvinder ud i køkkenet, men reagerer ellers ikke. </p> <p class="MsoNormal" style="">Sådan er det altid, når jeg besøger Vlad. Vi laver typisk hver vores ting. I starten var jeg forbandet forvirret over, hvad denne mystiske fætter mon ville mig. Han var ikke interesseret i min krop, konkluderede jeg hurtigt, for han gjorde absolut ingen tilnærmelser. Han forsøgte heller ikke at charmere mig med gaver, komplimenter, hvad som helst. At han forekom at være så frygtelig kejtet, havde intet med mit nærvær at gøre, kunne jeg ligeledes konkludere. Kejtethed er velsagtens hans natur, hvis man ellers tror på den slags. Han gjorde imidlertid meget ud af at få mig til at føle mig hjemme. ”Hvis du bliver sulten, tager du bare noget i køleskabet”, sagde han en af de første gange, jeg besøgte ham. Han havde vist mig rundt i lejligheden, selvom jeg havde været der før. Han gennemgik hver en lille krog med henblik på at læse, studere, tænke og drømme lige netop dette særlige sted i lejligheden. Jeg var lammet af forvirring over hele situationen. Jeg fattede overhovedet ikke, hvorfor han gjorde og sagde, hvad han gjorde og sagde. Efter sin lille tour de lejlighed satte han sig til rette med en bog, sendte mig et gennemgribende uskyldigt smil og forsvandt så øjeblikkeligt fra virkelighedens overflade. Jeg stirrede på ham. Først afventende. Derefter, da det gik op for mig, at der tilsyneladende ikke skulle ske mere, blev jeg i stedet helt usandsynlig usikker og endnu mere forvirret. Hvad skulle jeg gøre af mig selv? Hvad havde den sære snegl monstro tænkt sig? Var det det meningen, jeg bare skulle gå…?<br />Jeg ved faktisk ikke helt, hvordan jeg alligevel endte med selv at nyde dette tossede samvær og faktisk komme hos Vlad så ofte, som jeg gør. Ella synes, han lyder vildt uhyggelig, men det er nok i virkeligheden det sidste, man kan kalde Vlad. Lidt sær ville ikke være helt af vejen, men samtidig mere sympatisk end folk er flest. Han er begyndt at samtale lidt mere, hvilket er hyggeligt, men jeg kan ikke påstå, at situationen ikke stadig er påfaldende besynderlig. </p> <p class="MsoNormal" style="">Musikken stopper, og Vlad kalder fra køkkenet, om jeg ikke sætter noget nyt musik på. Jeg flytter mig modvilligt fra den varme radiator og stopper pladespilleren, ”Jeg skifter lige til min iPod”, råber jeg. Jeg finder nummeret Club Thing med Yoav på en af mine spillelister velvidende om, at Vlad vil ryste på hovedet. Der bor en gammel mand inde i ham, der ikke forstår sig på nutidens unge og deres sære tilbøjeligheder. Vlad hører jazz. Han har en bred smag inden for jazz, bevares, men generelt en lidt snæver referenceramme i forhold til nyere kultur, ”Den er super fed, den her sang”, råber jeg til ham og skynder mig tilbage til min varme plads og pakker mig ind i et tæppe. Det er frysende koldt udenfor. Man kan høre vinden rive i ruderne. Vlad kommer ind med chai teen. ”Du vil elske den her”, siger han og smiler stolt, ”Jeg laver verdens bedste chai te”. Jeg er i forvejen forundret over, at denne unge fyr med så gammelt et sind overhovedet ved, hvad chai te er, men at han tilmed har ret i, at den er suveræn god, er næsten det bedste. ”Du overrasker mig da også hele tiden”, siger jeg og blinker til ham. <span style=""> </span></p>Ashahttp://www.blogger.com/profile/14515462360710021476noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-677192468539910379.post-42058759147292616192008-01-28T22:07:00.000+01:002008-01-28T22:16:54.568+01:00Theis flytter<p class="MsoNormal">Jeg er på vej på biblioteket for at aflevere en stak cd’er, som allerede er long over due, da jeg støder ind i min nabo Theis på trappen. Han kommer slæbende med flyttekasser og har et sart sammenbidt utryk i ansigtet.</p> <p class="MsoNormal">”Hov Anna!”, udbryder han og virker overrasket over at se mig.</p> <p class="MsoNormal">Det er også ufattelig lang tid siden, vi har set hinanden. Jeg har været fordybet i eksamen, mens han velsagtens har haft travlt med at rende efter søde Anne, som han stadig smaskhamrende forelsket i.</p> <p class="MsoNormal">”Gud, er du ved at flytte?”, spørger jeg forbavset, ”Det kan du da ikke…”.<br /></p><p class="MsoNormal">”Jeg flytter sammen med Anne i hendes lejlighed på Frederiksberg”, svarer han og ser selv lidt ærgerlig ud, ”Jeg kommer helt sikkert til at savne Vesterbro… Jeg fremlejer lejligheden til min fætter – I må gerne holde lidt øje med ham. Han er sgu ikke verdens mest pålidelige fyr!”, siger han.<br /></p><p class="MsoNormal">"Det lyder farligt”, jeg griner lidt.<br /></p><p class="MsoNormal">”Det ER farligt, men det e et alle tiders arrangement, fordi han stod uden tag over hovedet – som min kloge mor, der har købt lejligheden til mig, sagde. Men der er sgu ingen folk med respekt for sig selv, der frivilligt lejer ud til det tågehoved. Han blev smidt ud af en fremleje sidste år. Hvem bliver smidt ud her i Danmark? Han har tilsyneladende snyltet rundt mellem kammerater de sidste par måneder.. Han er en fin fyr, men han.. tja, han minder sgu nok lidt om mig, før jeg mødte Anne. Bare værre om muligt”.<br /></p><p class="MsoNormal">”Værre? Det lyder i sandhed farligt!” Jeg smiler ved tanken om en ny gammel Theis, ”Men hør, du ser ikke så tilfreds ud. Er det hårdt at flytte?”.<br /></p><p class="MsoNormal">”Jeg klarer mig… Men en lidt hård dag. Jeg havde tilsyneladende glemt, at Anne og jeg ikke ligefrem deler det der boligstil, så jeg har nogle ting, jeg ikke kan tage med. Fodboldbordet er blevet kørt over til Jens og Thor. Min samling af stjålne ølglas blev min lillebror svært glad for. Jeg fik da lov at tage min grønne lampe med.. Hov, har du monstro brug for en sofa?”</p> <p class="MsoNormal">”Åh nej, vel ikke den mørkeblå lædersofa? Den er så cool…”, han nikker til mig, ”Ej, hvor ærgerligt.. Jeg har desværre ikke plads. Kan du ellers ikke låne den til din fætter? Jeg mener, den er alt for cool.. Du må ikke smide den ud”,</p> <p class="MsoNormal">”Det havde jeg bestemt heller ikke tænkt mig, men Oscar, som min fromme fætter i øvrigt hedder, kunne godt gå hen og ødelægge den lidt for hurtigt, så ja..”. Theis ser ikke tilfreds ud.</p> <p class="MsoNormal">”Hvornår ser vi dig igen?”, spørger jeg.</p> <p class="MsoNormal">”Har du ikke snakket med Anne? I er inviteret til et eller andet i næste weekend.. Jeg har ikke helt styr på det, men Ella og dig <i style="">skal</i> komme, for I skal møde Oscar. Jeg har jo tænkt mig, at I for fremtiden skal være mine spioner..”</p> <p class="MsoNormal">”Vi er simpelthen inviteret, fordi du har brug for barnepiger til din ustyrlige fætter… Kun derfor? Hvad får vi for det?”,</p> <p class="MsoNormal">”Ja Anna, kun derfor. Jeg har jo egentlig aldrig kunnet lide jer. Fjollede pigebarn! Hør nu, I skal komme, fordi I er to vældig flinke mennesker. Men I skal ikke opfatte indbydelsen som et tilbud om en hyggelig aften, hvor I kan takke nej, fordi der tilfældigvis er noget andet og sjovere den aften. Nej, det er ikke en mulighed. I SKAL komme”, Theis ser alvorligt på mig og griner så: ”Og halløj Anna, Oscar er sgu da for resten halvt svensker. Og han har svenske venner. Massevis.. Det kan være din gevinst”. </p> <p class="MsoNormal">”Haha.. Nårh ja, du har svensk familie. Mærkeligt at jeg aldrig har udnyttet det før, men ja, det kan jeg vist ikke gå glip af. Og sandt at sige er jeg også temmelig nysgerrig efter at se fætter bølle.. Jeg bliver skuffet, hvis han ikke er en værre lømmel. Men hør, så ses vi jo heldigvis snart.. God flytning og al det der. Jeg skal nå på <span style="" lang="NO-BOK">bibberen, inden de lukker i dag… Hils frøken </span>Anne..”. </p> <p class="MsoNormal">”Lige over. Hils frøken Ella. Og sig, at jeg så hende med løst hår forleden dag. Jeg troede sgu, at grunden til, at hun altid går med den der knold, var fordi det lange hår var grimt.. Eller det har hun sagt, men hun var vildt lækker.. Øh, ikke at misforstå.. Hov, Anna – lige en ting mere. Hvad er det for noget med en russer? Ella fortalte lidt om ham, da jeg snakkede med hende sidst.. Hed han Plat?”</p> <p class="MsoNormal">”Haha.. Sikke et par sladdertasker.. Og ja, han hed helt sikkert Plat. Flot navn, ikke? Ham må du høre om en anden dag. Og jeg skal nok fortælle Ella, at du synes, hun er for lækker med langt hår. Vi ses du!”. <span style=""> </span></p>Ashahttp://www.blogger.com/profile/14515462360710021476noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-677192468539910379.post-84674735936909171412008-01-06T21:36:00.000+01:002008-01-06T21:41:53.818+01:00Jeg hader det danske vejr!<p class="MsoNormal">”Lorteland!”, skriger jeg og sparker i affekt til i min cykel. <span style=""> </span>Jeg har siddet hele dagen med min opgavegruppe og diskuteret vores problemstilling, som vi stadig ikke har fod på. Det er frustrerende ind i helvedet. Og nu er det blevet mørkt, snesludet fyger i gaderne, og det er ondskabsfuldt koldt. Og jeg skal hjem. Jeg ser tvært mod himlen, der gemmer sig godt bag sludet. Det bliver en gemen tur tilbage til Vesterbro fra Amager med sur blæst mod ansigtet, blå fingre og lemmer rystende af kulde. Bestemt ikke det, jeg har brug for lige nu!</p> <p class="MsoNormal">Bag mig går et kærestepar forbi og kigger nysgerrigt efter mig. ”Hvad glor I på?”, ryger det ud af mig, og jeg sparker igen. Denne gang mod cykelstativet. Jeg er virkelig gal.</p> <p class="MsoNormal">Jeg hader det danske vejr. Koldt, træls, deprimerende. Og jeg hader, at alle mine venner i øjeblikket bor på Amager. Når jeg nu ikke selv bor der. Amager betyder blandt andet en syg tur over kanalen. Langebro er et sandt helvede at passere særligt i led frost og blæst. I morges turbotrådte jeg i pedalerne og havde en krigers grimasse uden at komme nogen vegne over broen. Jeg må have været et lystigt syn for de heldige forbipasserende i bil. </p> <p class="MsoNormal"><span style=""> </span>”Der er noget galt med at bo på Amager i frostvejr, at I ved det. I burde alle bo på Vesterbro. Så kan vi sælge Amager til svenskerne?”, foreslog jeg de andre, da jeg en halv time for sent væltede ind ad døren hos Thea, som lagde lejlighed til gruppemødet i dag.</p> <p class="MsoNormal"><span style=""> </span>”Amager er også næsten Sverige. Det er i hvert fald tæt på”, siger Bea, som er det fjerde medlem i gruppen udover Inge, Thea og jeg.</p> <p class="MsoNormal">”Men Amager er altså et dejligt sted”, siger Inge, som straks begynder på sin evige salgstale for ”ønskeøen”, som jeg sværger på, jeg kan udenad. Stranden 5 minutter væk, den hyggelige Ingolfs Kaffebar, vulgært glitter og lir i Herolds Varehus, den interaktive udstilling af menneskelig lavkultur og dårskab i Amager Centret, de åbne vidder på Amager Fælled og, ”og så har Amager altså sin helt egen charme!”, indvender Inge og tilføjer, ”Og desuden Anna, hvis du vidste, at alle svenskerne boede herude, ville du jo cykle rundt på Amager hele tiden alligevel”. Sandt nok. Jeg elsker virkelig svenskere.</p> <p class="MsoNormal">”Men det er også meget smart at have dem samlet på ét sted”, svarer jeg efter at have tænkt mig lidt om..</p> <p class="MsoNormal">”Det er de da allerede. Læser de ikke alle medicin eller dyrlæge?”, siger Inge og formår næsten at dreje samtalen over på noget andet. </p> <p class="MsoNormal">”Men det er heller ikke fucking Amager, der er problemet. Det er vejret. Og Danmark. Og dumme Langebro. Jeg hader Langebro. Har jeg sagt det? Jeg hader den fucking bro. Flyt til Vesterbro. Please!”. <span style=""> </span>Jeg er virkelig gal.</p> <p class="MsoNormal">Jeg hader ikke Langebro oprigtigt, og slet ikke Amager, men jeg hader oprigtigt det danske vejr. Jeg har for længst droppet enhver forhåbning om skønhed, lykke og latter i de mørke vintermåneder, som følger, og har modvilligt accepteret, at det lige nu udelukkende handler om overlevelse. Om at finde praktisk tøj, jeg kan pakke mig ind i, hvilket derfor er skyld i, at jeg for tiden er beyond grim. Det handler om for mig at klæbe mig op ad min radiator i timer af gangen. Om aldrig at forlade hjemmet uden en fyldt termokande. Om at gå rundt i lejligheden med min dyne som kåbe og være det kvindelige modstykke til Michelin-manden. Højdepunktet i løbet af dagen er klart det kogende varme brusebad om morgenen (selvom selve det at stå op om morgenen er dagens absolutte lavpunkt). Og dagen har været helt exceptionel god, hvis det lykkes mig at fremtvinge blot et enkelt smil i løbet af dagen. Jeg gætter på, at jeg må være stærkt elskelig for tiden!</p> <p class="MsoNormal">Jeg tænder ipod’en og leder efter Stereo Total i biblioteket, trækker vejret dybt og begiver mig forsigtigt ud i vintervejret parat til at blive blæst igennem og blive både våd og svedkold. Måske bliver det ligefrem hyggeligt. Jeg tvivler. Og i morgen skal jeg til Amager igen. Igen.</p>Ashahttp://www.blogger.com/profile/14515462360710021476noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-677192468539910379.post-56628024505653476362007-12-07T00:41:00.000+01:002007-12-07T00:44:38.302+01:00Fest del III: Om morgenen<p class="MsoNormal">Jeg vågner op den næste dag med heftig hovedpine. En kavalkade af flashbacks viser sig for mig. Tåkrummende flashbacks. Jeg tør ikke åbne øjnene. Jeg tør ikke bevæge mig. Jeg ligger helt stiv. Jeg overvejer, hvordan jeg på en elegant måde kan slippe væk fra hvor-jeg-nu-befinder-mig. Jeg har en svag erindring om, at fyren bor på Frederiksberg. Jeg må være på Frederiksberg et sted. Der er højt til loftet. Der er stukloft. Det er stort rum. Der er en lysekrone. Hvor underligt. Der er en lysekrone.</p> <p class="MsoNormal"><span style=""></span>Jeg husker, at jeg drak en masse tequilashots. En forfærdelig masse tequilashots. Jeg husker, at jeg danser med Ella og hendes veninder. Jeg husker, at de tager videre i byen med nogle fyre. Jeg husker, at jeg mere end anstændig beruset forklarer Ella, at jeg tager hjem, det må jeg hellere, det bliver jeg nødt til, jeg ler. Men jeg tager ikke hjem. Jeg overfalder en harmløs fyr. En stille, ufarlig fyr, der står for sig selv. Jeg snakker ham ørerne døve. Skinger og overgearet. Jeg tvinger ham til at tage mig med hjem. Synes selv jeg er kæk og charmerende. Jeg kaster op foran hans opgang. Jeg vælter op ad trappen. Jeg tror endda, jeg griner og stadig synes, jeg er charmerende. Jeg græmmer mig i sengen. Jeg prøver at huske mere. Jeg prøver at undgå at huske mere. Jeg tror ikke, vi var sammen. Var vi sammen? Jeg tror det ikke. Jeg håber det ikke.<br />Jeg har kun mit undertøj på. Min kjole hænger foldet sammen på en stol ved siden af sengen. Jeg ved ikke engang, hvad han hedder. Måske ved jeg godt, hvad han hedder. Det var et mærkeligt navn. Måske.<br />Pladen starter forfra. Jeg kender ikke musikken. Det er noget stille jazz. Jeg hører aldrig jazz. Hvem hører jazz i dag? Mine venner hører indie, elektronisk eller soul. Meget sjældent jazz.<br /></p><p class="MsoNormal">Jeg tager mig sammen, sætter mig op i sengen, læner mig op ad væggen, trækker dynen op omkring mig. Det er et rart værelse. Det er stort. Fyldt med store, tunge, gamle møbler i egetræ. Det omslutter mig. Mit hoved dunker. Der er mange bøger på hylderne. Lp’erne står på gulvet sammen med pladespilleren. Der er en mørkegrøn lædersofa med stålfødder. Den er påfaldende moderne i forhold til det andet i værelset. Der er et stort tæppe spredt ud på trægulvet. Det er grønt, orange og sort. Der er en potteplante i den ene af de to vindueskarme. Der er et enormt billede af to grinende ansigter på den ene store væk. Der dufter rent. Det ene vindue er åbent. <span style=""> </span></p> <p class="MsoNormal"><o:p></o:p>Han hedder Vlad. Jeg kommer pludseligt i tanke om det. Han kigger ind ad døren fra køkkenet og smiler varmt. ”Vil du have kaffe?”, spørger han. Jeg kan høre kaffen løbe igennem ude fra køkkenet og nikker taknemmeligt. ”Hvad er klokken?”, spørger jeg og han peger på uret, som viser kvart over to. ”Jeg ville ikke vække dig”, siger han og smiler igen, ”Det virkede som om, du havde brug for at sove”. </p> <p class="MsoNormal"><o:p></o:p>”Vlad? Det er et pudssigt navn? Det er ikke dansk?”, spørger jeg, da han kommer med kaffen og sætter sig på sengekanten, ”Nej, det er russisk. Og jeg hedder egentlig Vladimir, selvom det virker så.. højtideligt. Jeg kom hertil, da jeg var 13. Med min mor”, forklarer han. Jeg knuger om den varme kaffekop. Det smager godt.</p> <p class="MsoNormal"><o:p></o:p>”Vi har ikke… du ved”, tager jeg mig sammen til at spørge, da jeg har fået et bad. Han griner, ”Nej nej, du faldt i søvn nærmest inden, du fandt sengen”, siger han, ”Jeg håber ikke, det gjorde noget, at jeg hjalp dig af med tøjet. Det var helt vådt. Det regnede jo i nat”. Jeg smiler forlegent. ”Du må undskylde, at jeg var så… ja, du ved.. men det var sødt af dig, at jeg måtte sove her”. Han fastholder blikket, selv da jeg ser væk, ”Det skal du ikke tænke på”, svarer han. </p> <p class="MsoNormal"><o:p></o:p>”Nå, jeg må nok også hellere se at komme hjem”, siger jeg. Klokken er næsten fem. Jeg har efterhånden været hos ham i lang tid. Vi har egentlig ikke talt så meget sammen. Timerne er forsvundet, selvom alt er foregået uendeligt roligt og langsomt. Han tænker længe, når jeg siger noget. Når han svarer er det velovervejet og præcist. Han satte lidt morgenmad frem, som vi sad og spiste i stilhed. Jeg har ikke prøvet før, at stilhed kan være trygt og ikke det mindste akavet. Selvom jeg ikke kender fyren. Han virker rar. Lidt speciel, men rar. Meget tænksom. ”Måske skulle jeg gøre gengæld med en kop kaffe en dag”, forsøger jeg forsigtigt, mens jeg tager min jakke på, som stadig er irriterende fugtig. Han rækker mig mit halstørklæde og ser overrasket og glad ud, ”Det lyder godt”.<br />Jeg spekulerer på vejen hjem, om det monstro er en date?</p>Ashahttp://www.blogger.com/profile/14515462360710021476noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-677192468539910379.post-81215305713911310092007-12-06T20:28:00.000+01:002007-12-06T20:30:27.058+01:00Fest del II: Stille og rolig start<p class="MsoNormal">Der er allerede kommet en del til festen, og der er ikke rigtig nogen, jeg kender. Ella kindkysser med Sabine, som er hende, der har inviteret Ella og således også mig. Ella har boet i Paris, før hun begyndte på universitetet og har lige siden forsøgt at udbrede kindkysset som almindelig hilsen. Hun har tilsyneladende haft mere succes med det på sit studie end med mig. Sabine er glad for, at vi kunne komme og kaster rundt med sin arme, så vi får en fornemmelse af, hvilket værelse, der er hendes, hvor køkkenet er placeret samt toilettet, hvis vi skulle få brug for det. At køleskabet desværre er helt fyldt, men vi kan godt bare tage en øl. Det er der nok ingen, der opdager, hvisker hun og griner højt. Flere fra Ellas studie støder til. Samtalen lander hurtigt på deres sidste forelæsning, der åbenbart endte temmelig besynderligt, og de griner alle hysterisk.</p><p class="MsoNormal"><br />Jeg lader dem stå og kigger mig i stedet rundt. Sabine bor pænt. Der er hyggeligt og meget feminint. Der er mange billeder og puder og stearinlys. Hendes bøger er gemt væk i æsker, så der virker meget rent og opryddeligt. På hendes skrivebord står der en macbook og jeg kigger lidt på den playliste, hun lavet. Vi hører Private, næste nummer er Junior Senior og så kommer Justin Timberlake. På væggene er der indrammede plakater skudt af kendte fotografer samt nogle fine sort/hvid-billeder af Sabine med sin kæreste.</p> <p class="MsoNormal">Næste gang, jeg støder ind i Ella, er hun fuld. Hun hænger i armene på sin studiekammerat Josephine, som hun forsøger at præsentere mig for, ”Josi, det her er min sambo… Annnnnaaa!!! Hun er veeeeerdeeeeens dejligste person”, råber hun og krammer mig og fniser, ”Eeeej, den sang skal vi danse til”, hviner de i kor, og så er de væk igen. </p> <p class="MsoNormal">Jeg havde ind til da kun talt med folk, jeg ikke kendte. Jeg diskuterede blandt andet film med Jan, en 3. semesterstuderende på film- og medievidenskab. Vi fandt sammen om en fælles kærlighed til den tyske instruktør Tom Tykwer og blev enige om, at svævebanen i Wuppertal, hvor en af hans film er indspillet, er ret cool. Derefter fik jeg en detaljeret gennemgang af stumfilmshistoriens højdepunkter - fuldstændig blottet for ironi og med en ægte fagnørds alvorlige indlevelse. Han fortalte, at alle de stumfilm, de ser i Cinemateket i forbindelse med studiet altid er uden baggrundsmusik. Han fremhævede stolt, at han havde holdt til tre timers stilhed i sidste uge, endda med nydelse, hvor halvdelen af holdet ellers havde udvandret. Jeg prøvede at leve mig ind i hans entusiasme. Jeg spekulerede på, hvad han ville sige til, at den sidste film, jeg havde set var Aladdin sammen med Ella, fordi vi synes, Aladdin er fræk. Jeg valgte at tie. Film var ikke noget, man spøgte med, kunne jeg ligesom forstå på Jan, der stædigt fortsatte sin filmlektion med en fremhævelse af Drejers helt fantastiske brug af lys og skygge. </p> <p class="MsoNormal">Jeg snakkede også med Trine, som Sabine bor sammen med. Hun læser til tandlæge og går på hold med en fra mit gymnasium, så vi talte om, hvor lille verden er. Alle kender alle i sjette led. Eller var det ottende. Det kunne vi ikke huske. </p> <p class="MsoNormal">Trine introducerede mig for Anton og Camilla, der havde været kærester i fire år, men som altså ikke var blevet kedelige af den grund, som de forklarede nærmest i munden på hinanden. De gik i øvrigt hjem som nogle af de første.</p> <p class="MsoNormal">Rygerne blev forvist til køkkenet, hvilket såmænd er en luksus i disse tider, hvor rygning er blevet presset udi et nyt forkromet makkerskab med frisk luft og kulde. Jeg kom ud i køkkenet på et tidspunkt, hvor fire fyre stod og pulsede løs og skubbede lidt til hinanden. De vurderede mig henkastet og spurgte så rutinemæssigt, hvordan jeg kendte Trine. Jeg nåede imidlertid knapt nok at forklare, at jeg hverken kendte Trine eller Sabine som sådan, før de fortsatte deres samtale, og jeg kom til at stå lidt for længe og lytte til dem uden at blive inkluderet. De talte om en anden fest, hvor en af deres venner, som ikke kunne komme med til denne aften, havde været stangberuset og gjort en frygtelig masse pinlige ting. De hostede af grin, og jeg spyttede i min øl. </p> <p class="MsoNormal">Ella dansede med Josi og sine andre studiekammerater. Hun væltede rundt og grinte vildt. Da hun så mig, blinkede hun og sendte mig fingerkys. Derefter omfavnede hun sine to lige så fulde veninder, der overrasket mistede balancen og væltede ned på gulvet. Der lå de så og kæmpede med at komme op at stå igen, selvom et par fyre hurtigt var klar til at agere redningsmænd. De tre piger kvitterede med overdreven flirten og taknemlighed.</p> <p class="MsoNormal">Omkring mig var alle gæster efterhånden enten fulde og dansede fjollet rundt eller stod fordybet i samtaler. Jeg gik ud i køkkenet og tændte en smøg. På bordet stod en halv flaske tequila sammen med udskårne citronbåde og en skål med salt. En fyr kom ud i køkkenet og stirrede på mig i ti sekeunder, så spurgte han: ”Har jeg røde øjne?”, hvorefter han drejede om og væk var han. Jeg tog et shot tequila. Jeg tog et mere. Jeg tror, jeg tog mange, før jeg bevægede mig ind i menneskemængden igen. </p> <p class="MsoNormal"><i style="">Fortsættelse følger.<o:p></o:p></i></p>Ashahttp://www.blogger.com/profile/14515462360710021476noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-677192468539910379.post-89665073561349987232007-12-06T20:20:00.000+01:002007-12-06T20:26:35.581+01:00Fest del I: På vej til fest<p class="MsoNormal">”Jeg er fuldstændig eksalteret hver gang, der er vikarer på P3. Så slipper jeg for alle de overgearede, kække studieværter.. Ingen navne nævnt, ingen navne glemt. Men Anna, har jeg sagt, hvor pisseirriterende Felix, den...” Ella tager hul på en af sine kæpheste. </p> <p class="MsoNormal">”Vent lidt, jeg kan næsten ikke høre, hvad du siger”, råber jeg fra min cykel bag hende. </p> <p class="MsoNormal">Vi drøner ned ad Vesterbrogade med vanlig dødsforagt. Selvfølgelig insisterer vi på at køre ved siden af hinanden, selvom cykelstien er smal og utålmodige cyklister ringer i klokkerne bag os for at komme forbi. Hvis vi ikke reagerer og hastigt flytter os, sniger de sig hidsigt forbi os alligevel. Ofte så snært, at jeg anser det for et under, at vi indtil videre har kunnet bevæge os helskindet gennem trafikken.</p> <p class="MsoNormal">Efter de første gange på cykel gennem København overvejede jeg kraftigt at finde et kursus i citycykling. Det var i den grad et kulturchok at komme fra de tomme jyske landeveje med alverdens plads og kvidrende fuglesang og så til hvad, jeg stadig opfatter som det daglige dødsridt i det københavnske trafikinferno. Her kan et enkelt uopmærksomt øjeblik resultere i ulykker. Blot er jeg i mellemtiden selv blevet cykelkynisk og bider ikke længere mærke i farerne, men tværtimod bidrager jeg med et farligt engagement til festlighederne. Jeg skruer trodsigt op for iPod’en, så end ikke lyd og larm kan advare mig om de lurende farer omkring mig. Det afstedkommer en del flere hovsa’er og ups’er, eksempelvis når en bil pludseligt bremser hårdt op foran mig, end jeg egentlig bryder mig om. Vi lever velsagtens kun, når vi potentielt kan dø. I trafikken er jeg i høj grad i live. </p> <p class="MsoNormal"><span style=""> </span>”Jeg kommer lige op ved siden af dig igen”, råber jeg til Ella.</p> <p class="MsoNormal">”Der var heldigvis vikarer på Rio Bravo i dag, så det var hyggeligt at høre P3 på arbejdet”, siger Ella og pointerer, at der eksisterer en hårfin balance mellem sjove og irriterende radioværter. Kæphesten bliver fremhævet med jævne mellem og jeg nøjes denne gang blot med bekræfte hende, idet jeg nervøst holder øje med vinen i hendes cykelkurv. De to flasker klirrer vel meget.</p> <p class="MsoNormal">Vi skal til fest hos én af Ellas studiekammerater, som bor i Teglgårdsstræde.</p> <p class="MsoNormal">”De betaler vist 7000 kroner om måneden for det”, forklarer Ella mig, da jeg spørger, hvordan man kan bo i indre by, når man er fattig studerende. </p> <p class="MsoNormal">Jeg har en forestilling om, at alle studerende bor på broerne og i særdeleshed på Amager, hvis ikke man er særlig heldig og sidder indespærret på et kummerligt kollegieværelse i forstæderne. Ella fortæller mig, at de to piger, som deler lejligheden tilsyneladende havde været heldige, ”Det er ikke et forældrekøb eller noget. De fandt den vist bare i den blå avis, men de betaler jo altså en del mere end os”, siger hun, da vi svinger ind ad Bagerstræde og ud på Gammel Kongevej og fortsætter ned forbi Vesterport.</p> <p class="MsoNormal"><i style="">Fortsættelse følger<o:p></o:p></i></p>Ashahttp://www.blogger.com/profile/14515462360710021476noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-677192468539910379.post-39610612665463778762007-11-23T18:21:00.000+01:002007-11-23T18:30:59.057+01:00Poesi i Frederiksberg Have<p class="MsoNormal">Min indre selskabsløve fik i den grad smæk for skillingen under weekendens fest her på matriklen, hvor Ella og jeg endelig åbnede dørene til fest og farvelade for alle, vi kendte. Løven er imidlertid hurtigt krøbet tilbage i sit skjul, hvor den har siddet og rystende bidt sig i neglene. Intimideret af al den sociale kontakt, aktivitet og - tør man påstå - påkrævede lystighed, som hev al luft ud af ballonen. En ballon, der tilmed i forvejen var temmelig indskrunken efter måneders studieræs og festlighedskapløb, hvor stirren ind i en væg klart har været nedprioriteret. I mine øjne en undervurderet om end essentiel ingrediens i det moderne individs forpustede liv. Jeg lagde mig følgelig med selvdiagnosticeret stress allerede tirsdag, trak stikket ud til omverdenen og dækkede bunken med to-do-things til med et kæmpe lagen (forsøgte mig først med blot et viskestykke, men det var på ingen måde stort nok).</p> <p class="MsoNormal"><o:p></o:p>Jeg tullede rundt dagen igennem og gjorde kun rare ting, som somme tider betegnes som overspringshandlinger, andre gange som ligegyldigheder, livskvalitet, puslerier og så videre. Jeg gik en kæmpelang tur i Frederiksberg Have. En tøsepark, har jeg læst og ubetvivlelig med rette, idet min latente romantiker straks blev revet ud af mig med et voldsomt ryk og satte gammelrosa sentimental og nostalgisk stemning til tankerne. Og her kunne jeg sagtens lukke op for et følelsesbad af dimensioner, men nøjes – heldigvis! - med en mindre poetisk nedkogt version: Det var fantastisk. Vejret var kølig og sagte. Efteråret er efterhånden så fremskreden, at det bombastiske farveinferno er blevet erstattet af underspillet skønhed (nej, det bliver ikke et følelsesbad, men det fingerede poetiske kunne jeg ikke holde mig fra!). Solnedgangen nærmede sig forsigtigt, mens jeg gik, hvorfor det røde lys blandede sig med det sorte mørke, træernes krogede og afpillede grene krøllede og flettede sig ind i hinanden og skabte mønstre på himlen, mens deres tabte blade hvirvlede rundt på jorden, for til sidst at lægge sig som et blødt broget tæppe (og ja, klicheer hober sig op, men det var sgu smukt, hvis vi blot skal kalde en spade for en spade!).<br /></p><p class="MsoNormal">Frederiksberg Have er i sin stil en gennemført gammelengelsk herskabspark på landet. Jeg forestillede mig, at der hvert øjeblik kunne komme et par jagtryttere i røde jakker galopperede efter en snu ræv, mens de små tumpede hunde væltede rundt om hestenes ben. Det gjorde mig salig og frydefuld. Der bor vitterligt en tosset lille trold inde i mig (min krop er i virkeligheden befolket med ikke så få gespenster og andet godt fra havet) og jeg følte mig godt hjemme i den skovlige natur, selvom de mange brusende følelser i mig nok nærmere kan forklares med mit virke som storbykvinde. Natur for mig er ikke en nødvendighed, den er ikke farlig, et livsvilkår eller noget brugbart for mig. Den er <i style="">kun</i> smuk. Natur er et kunstværk på lige fod med malerier og skulpturer. Det er noget, man kigger på og vurderer ud fra æstetiske og intellektuelle kriterier.<br /></p> <p class="MsoNormal">Jeg er dog ikke særlig kritisk i min tilgang til naturen og Frederiksberg Have rammer lukt i hjertet. Havde det ikke været for vandet (åerne, søerne eller hvad den slags vand i en park nu kaldes) i Frederiksberg Have, havde det virket særdeles oprigtigt landlig, som taget ud af en Jane Austen-roman – særligt de steder med udsyn til slottet i baggrunden. Hvis jeg var anmelder, så ville vandet (selvom jeg elsker vand!!) være det sted, hvor jeg kunne hælde lidt malurt i bægeret. Vandet tager sig temmelig kunstigt ud med sine klare afgrænsninger i form af træpinde, hvilket får åerne<span style=""> </span>til at ligne noget fra en forlystelsespark, der er tappet for al vildskab og tilfældighed. Jeg forventede en legobåd fyldt med vinkende turister sneglende sejlende forbi, hvad øjeblik det skulle være. Det indslag blev jeg heldigvis forskånet for.</p><p class="MsoNormal">Den yndige canadiske sangerinde Feist udgjorde soundtracket til min gåtur, og hun gjorde det ganske udmærket, skal jeg huske at tilføje. Men min lille udflugt til landet blev altså ikke gjort i gummistøvler og med regnfrakke, men med elektronikken hængende fra ørerne og chic upraktisk påklædning. Og lyskryds og neonlys ventede såmænd på mig, så snart jeg trådte du af parken. Det var sådan set ganske trygt. Så kunne andre tankeassociationer straks tage fat..<br /></p> <p class="MsoNormal"><o:p></o:p>Det blev en dag, som dage er bedst. Og den korte konklusion må være, at det bør man gøre langt oftere. Fingere lidt pseudostress og pusle med ting, der er ligegyldige. Ligegyldige og alligevel uundværlige.</p>Ashahttp://www.blogger.com/profile/14515462360710021476noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-677192468539910379.post-6981093918093108872007-11-19T22:36:00.000+01:002007-11-19T22:38:42.660+01:00Læsepause med kaffe og croissant<p class="MsoNormal">Scene: Diamanten (Det Kgl. Bibliotek)</p> <p class="MsoNormal">Tid: Eftermiddagskaffe</p> <p class="MsoNormal">Medvirkende: Inge og Anna</p> <p class="MsoNormal"><o:p> </o:p><br />Inge og Anna har læst hele dagen. De har ikke oplevet noget, siden sidst de sås. Faktisk kunne man sige, at de ikke har et liv, men det sådan noget, man altid går rundt og siger, når man er studerende. For langt de fleste passer det tilmed ikke. Hvis man skulle sige noget andet, kunne det i stedet være, at de virkelig trænger til en kaffepause fra de lange tekster på den kolde læsesal. De håber, de kan finde på noget at sludre om.</p> <p class="MsoNormal"><o:p> </o:p><br />Anna: ”Arh.. Jeg kan ikke koncentrere mig om at læse. Jeg er fuldstændig skrold i hovedet af at tænke på vores opgave til december.. Jeg har i stedet siddet og bladret i den her bog, som jeg havde med. Jeg læste om en gut, som vist hed Richard Rorty. Det var egentlig lidt poppet, men det handlede om den fleksible verden, vi tilsyneladende lever i, hvor hierarkiet er horisontalt frem for vertikalt og magtspillet uden autoritet, hvilket gør det dersens identitetspjat en smule sværere.. Derfor dukker der en ny karaktertype op: Det ironiske menneske - fordi vi simpelthen ikke længere har nogen normer for autoritet og ansvarlighed. Så bliver vi ironiske..<br />Nu er vi to selvfølgelig aldrig ironiske, så det er klart nok ikke møntet på os..”</p> <p class="MsoNormal"><o:p> </o:p><br />Inge: ”Selvsagt…”</p> <p class="MsoNormal"><o:p> </o:p><br />Anna: ”Det handlede blandt andet om, at man aldrig kan tage sig selv helt alvorlig, fordi man er sig bevidst om, at vilkårene for den beskrivelse, man giver sig selv, hele tiden er under forandring. Det er ikke særlig godt, siger han, fordi en ironisk personlighed bliver selvdestruktiv i den moderne verden. Man begynder at tænke, at man ikke for alvor er virkelig, at ens behov ikke har substans, at der er i øvrigt ikke er nogen derude til at anerkende ens værdi. Det hele er frygtelig trist.. Og jeg følte mig pludselig ramt?”</p> <p class="MsoNormal"><o:p> </o:p><br />Inge: ”Jeg vil gerne anerkende din værdi, hvis det hjælper… Desuden er det vel ikke fuldstændig epokegørende.. Det med ironi altså.. Har vi ikke alle læst om ikke andet en bette smule Kierkegaard i gymnasiet.. Ja altså, jeg vil ikke rode mig ud i en lang redegørelse, men han syntes heller ikke, det var fedt at være ironiker. Distancerede, virkelighedsfjerne mennesker er velsagtens ikke en ny opfindelse, og selvom ironi er supersjovt, så har ironi trods alt ikke ry for at være særlig oprigtig?”</p> <p class="MsoNormal"><o:p> </o:p><br />Anna: ”Mærkelig nok nej.. Jeg havde jo også en mindre åbenbaring sidste år, da jeg læste <i style="">Alt bliver oplyst</i> af Jonathan Safran Foer. Der står et sted, at..”</p> <p class="MsoNormal"><o:p> </o:p><br />Inge: ”…ja, at før i tiden mente fortælleren, at humor var den måde, der kunne få ham til at værdsætte, hvor både skræmmende og skøn verden er, samt hvor stort livet er, men nu mente han i stedet det modsatte, nemlig at humor er en måde at vige uden om erkendelsen af, hvor frygtelig og vidunderlig verden er.. jaja, du har sagt det før..”</p> <p class="MsoNormal"><o:p> </o:p><br />Anna: ”Hehe.. jeg gentager da ellers aldrig mine små guldkorn! Men ja, det ramte altså også... Tror du monstro, man kan blive afvænnet virkelighedsfjernhed og få geninstalleret ægte følelser? Og deraf finde meningen med tilværelsen?” </p> <p class="MsoNormal"><o:p> </o:p><br />Inge: ”Nej, er du gal. Du er dømt til at være et ironisk, distanceret menneske, der lige som lidt destruerer dig selv i mangel på kerne samt kilde til anerkendelse. Sorry!”</p> <p class="MsoNormal"><o:p> </o:p><br />Anna: ”Så er der i det mindste én uvished mindre at tage sig af…”</p> <p class="MsoNormal"><o:p> </o:p><br />Inge: ”Men Anna, det var jo ikke meningen, jeg skulle holde pause for at sidde og prøve at genhuske Kierkegaard, hvilket selvsagt ikke gik frygtelig godt.. Lige nu ærgrer jeg mig over, hvor frygtelig lidt jeg kunne sige om ironikeren.. Jeg havde ellers filosofi i både gymnasiet og på højskolen. Jeg burde kunne holde et 50 minutters foredrag om Kierkegaard!”</p> <p class="MsoNormal"><o:p> </o:p><br />Anna: ”Livet leves forfra, men forstås bagfra”</p> <p class="MsoNormal"><o:p> </o:p><br />Inge: ”Bravo, du er så dygtig! Nej, det var meningen, vi bare skulle sidde her, spotte hornbriller og se på regnen, der poetisk fosser ned udenfor samt bruge vores sidste sparepenge på det evige tilbud <i style="">kaffe og croissant</i> for den nette sum af 25 kroner.. Det er jo i grunden billigt som bare pokker!”</p> <p class="MsoNormal"><o:p> </o:p><br />Anna: ”Oprigtigt billigt!”</p> <p class="MsoNormal"><o:p> </o:p><br />Inge: ”… Hm, ellers sket noget?”</p> <p class="MsoNormal"><o:p> </o:p><br />Anna: ”Næh… Hvad med dig?”</p> <p class="MsoNormal"><o:p> </o:p><br />Inge: ”Ikke det mindste… nå, så du Forbrydelsen i går?”</p>Ashahttp://www.blogger.com/profile/14515462360710021476noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-677192468539910379.post-49535661137658504832007-11-17T02:55:00.000+01:002007-11-17T03:03:17.565+01:00Thorkild har ordet<p class="MsoNormal">I dag giver jeg ordet til Thorkild på 20 år:</p> <p class="MsoNormal"><o:p> </o:p></p> <p class="MsoNormal">”Det var lidt en steneren fest i går<b style="">..</b> Vi røg noget hash, som vi havde splejset om. Det var billigt - noget møg egentligt. Vi så Simpsons<b style=""> </b>og faldt i søvn til noget syret, psykedelisk musik, vi dyrker, når vi er skæve. Kun når vi er skæve. Ellers lyder det bare for mærkeligt.</p> <p class="MsoNormal">Det plejer næsten altid at slutte sådan. Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har mødtes, hvor vi ikke røg hash og drak os for fulde til at snakke om noget vigtigt. Vi skal vel tilbage til sidste år, mens vi stadig gik i gymnasiet, hvad ved jeg. Nu er vi medlemmer af arbejderklassen. Så hører der bajer til. Bottom line, ingen af os har et liv. Vi har de ugentlige fester, hvor vi mødes med kliken. </p> <p class="MsoNormal">Kliken er vel en seks-syv faste, som bliver udvidet fra gang til gang med venner fra gymnasieårgangen. Nogen reel udskiftning kan man ikke tale om. Vi er også ligeglade. Vi har det godt sammen. Vi har vores eget sprog, hvad ved jeg, koder og traditioner og sådan. Andre mennesker ville bare komplicere ting. De gange nogen har slæbt en kæreste med, har ingen rigtig gidet snakke med hende. Hun er endt fornærmet i et hjørne, hvor hun har kigget på klokken hvert tredje minut og spyttet i sin øl. Jeg ved det, fordi jeg blev gjort opmærksom på det af min ekskæreste. Hun var intelligent på den der boglige måde. Hun elskede at tolke ting og finde mønstre. I mig fandt hun et håbløst mislykket mønster, hvad ved jeg. Hun skred fra mig hurtigt. Hun sagde, hun var træt af, at jeg altid hang ud med <i style="">kliken</i>. Det er hendes betegnelse, jeg bruger nu. Før hang jeg ud med vennerne. Nu er det kliken. </p> <p class="MsoNormal">Jeg kunne godt lide hende. Hun sagde tit ting, som var rigtige, men som jeg ikke lige havde tænkt på. Ting jeg stadig tænker på i dag. Det er et halvt år siden nu. Jeg ser hende nogle gange i byen. Jeg kan godt lide at kigge på hende, når hun taler med andre. Måske er det måden, hun bevæger sine læber, når hun snakker eller bruger hele kroppen, når hun skal forklare noget spændende, hvad ved jeg. Jeg har været sammen med andre siden, men det har ikke rigtig været noget særligt. Jeg falder nemt for en flot pige og mister lige så hurtigt interessen. Hvad der skal til, før jeg bibeholder interessen, ved jeg ikke. Skal jeg være oprigtig, er det heller ikke en kæreste, jeg leder efter lige nu. </p> <p class="MsoNormal">Jeg arbejder på en fabrik, hvor jeg sorterer vasketøj. Det er for hotelkæder og restauranter, der skal have vasket due og sengetøj, hvad ved jeg. Jeg kan høre musik og forsvinde ind i mig selv, mens jeg mekanisk udfører sorteringen. Jeg bor hjemme, men betaler et lille beløb i husleje, hvilket til gengæld gør, at jeg ikke er forpligtet til at være social med de gamle. For det meste lukker jeg mig inde på værelset og ser fjernsyn. Tegneserier eller amerikanske komedieserier, jeg er ligeglad. Jeg ser også gerne programmer om alt for fede børn eller folk, der skærer i sig selv i skønhedens navn, så længe jeg bare kan flade. Jeg plejede at spille guitar førhen, men det er sjældent, jeg gider efterhånden. Min playstation er smadret, men heldigvis kommer min nabo Anders nogle gange over og tager sin med. Vi spiller Fifa eller noget i den dur og drikker et par øl. Så går han igen.</p> <p class="MsoNormal">Kliken er helt fast. Rasmus, Lasse, Rune, Lisbeth og Helene. Nogle gange Esben. Og mig selvfølgelig. Jeg er kommet sammen med begge piger i gymnasiet i korte perioder. Rune kommer sammen med Helene nu. Lisbeth har været sammen med både Rasmus og Lasse til fester. Det var blandt andet det, hun pointerede var et problem, min ekskæreste. Vi er for indspiste, sagde hun. Pigerne er ikke helt vildt lækre, men de hører til. Det er betingelsen, hvis man vil komme sammen med mig. Jeg kan godt være venner med mine ekskærester.</p> <p class="MsoNormal">Vi hørte Malk de Koijn, da vi vågnede i morges. Det er en fast regel at høre hip hop om morgenen efter en fest. Ingen af os hører normalt rap, så det ender 8 ud af 10 gange med at være Malk de Koijn. Vi kan alle teksterne udenad. Lasse kan Fågt op i Skalle bagfra. Rune, som er halvt svensker, rapper Å mææ åå i en sindssyg svensk udgave, hvad ved jeg. Det er herre grineren. Jeg kan ikke rigtig noget. Især ikke efter guitaren blev droppet, men jeg godt lide Malk de Koijn, og det hører vi så. Vi hører det, mens vi vader rundt og rydder op, fjerner dåser og flasker, støvsuger, pakker vores tøj og sætter møbler tilbage på plads. Når vi er hos Lisbeth og Helene, sover vi der altid. De bor sammen. Venner uden for kliken tager hjem om natten, men vi sover der. Vi siger ikke noget om morgenen. Vi går bare hjem, når vi er færdige med at rydde op. Det passer mig fint. Jeg gider ikke være social efter en fest. Jeg køber måske en hamburger fra McDonalds på vejen, før jeg går hjem og sover videre. Der skal søvn til...”</p>Ashahttp://www.blogger.com/profile/14515462360710021476noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-677192468539910379.post-68220491359222316852007-11-10T13:23:00.000+01:002007-11-16T00:39:48.619+01:00Hvem er Bill?<p class="MsoNormal"><o:p></o:p>For tiden bor Ella og jeg ikke alene i vores lille toværelses hummer på Vesterbro (- jeg vil gerne betone <i style="">lille</i> her: Jeg måtte blandt andet investere i en smal boksmadras, da vi rykkede ind i hytten, da min forhenværende seng simpelthen ikke kunne være på mit mikroskopiske værelse).<br />Nej, for tiden er vi ydmyge indlogerende hos vores lejeherres søn, idet sønnikes officielle bopæl i øjeblikket er her på matriklen. Ganske uden varsel fik vi således ham som vores tredje og i øvrigt ganske fraværende sambo, hvis navn oven i købet alene pryder dørtelefonen, og hvis post i anselige mængder dumper (med et brag, må tilføjes) ind ad dørsprækken hver eneste dag.<br /></p><p class="MsoNormal">Bill er tilsyneladende storbytrotter i det europæiske, hvor han ifølge vores kilder på det seneste udgiver sig som værende studerende i London. Hvorvidt denne identitet er vedvarende, kan vi kun gisne om, hvilket vi så for øvrigt i høj grad fordriver vores ellers sparsomme tid med. At vi dagligt mindes om vores tredje roomies eksistens uden at kende til dennes karakter, styrker blot vores spekulationer omkring Bills gøren og laden. Lejeherre Mogi dropper små hints om sønnike i ny og næ, hvorfor vi lige så langsomt har kunnet tegne en profil af Bill. Men hvem er Bill - egentlig?</p> <p class="MsoNormal">Han tilhører først og fremmest en liga i en helt anden sfære, end hvad vi kender til, thi han qua farmands status som velbjerget europæisk topforretningsmand er selvskrevet som medlem af den eksklusive ungdomsklub af boheme jetsettere. Deres gunstige baggrund tillader dem at give sig i kast med kreative uddannelser uden frygt for at falde igennem økonomisk, når talentet ikke rækker, eller de kreative sysler ikke afstedkommer et økonomisk afkast i første forsøg. Derudover giver ungdomsklubben adgang til et omfattende netværk af prominente topnavne i det kunstneriske miljø, som andre håbefulde og knapt så pamperede kunstnerspirer ville ofre både arme og ben for. <span style=""> </span></p> <p class="MsoNormal">Bill indskriver sig ikke bare på økonomistudiet og forbereder sig på en skæbne i farmands fodspor med det mål at overtage biksen, titlerne samt det stride ansvar i forbindelse med ledelse og den økonomiske forvaltning af faders millionforretning, for Bill gider ikke stå i skyggen af nogen. Han er blevet rost livet igennem for sin unikhed og charme, så giv pokker i ansvar, han skal fejre sin charme og dyrke unikheden. I stedet lader han de rødglødende lokker gro, piercer ørerne, trækker i neonkludene og giver den gas som artsy citypunker. Han med stor sandsynlighed er den forkælede lillebror i søskendeflokken. Der er intet, der tyder på, at den valgte livsførelse er udtryk for et oprør mod forvetningen om en akademisk baseret karriereskæbne, eller mor og fars tilsidesættelse af sønnikes generelle livskvalitet til fordel for ambitioner på hans vegne. Nej, Bill har fået støtte galore hjemmefra (og er for øvrigt også i sit voksne liv forblevet stærkt økonomisk afhængig af mor og far, hvilket vi faktisk har dokumentation for, idet vi uforvarende blev del af en mailkorrespondance mellem Bill og Mogi: ”Far, send flere penge”). Farmand er tværtimod stolt af sønnike. Et kunstnerbarn er statusmæssigt slet ikke sådan at kimse af, og det giver farmand en god selvfølelse at agere mæcen for sit eget afkom. </p> <p class="MsoNormal">Bill passer slet ikke i det slumromantiske billede af en forhutlet kunstner, der hustler sig gennem tilværelsen. Han er ikke i konstant risiko for ikke at kunne betale husleje for det i øvrigt kummerlige, lavloftetede lille studio med den utætte tagkonstruktion og de voldelige naboer i et afsidesliggende usselt kvarter. Bill behøver ikke at droppe søvnen for at kunne servere på et tarveligt værtshus i de sene nattetimer for lige nøjagtig at kunne skrabe kontanter nok sammen til erhvervelse af den kostbare maling, som kaldet som kunstner kræver. </p> <p class="MsoNormal">Nej, Bill residerer på eksklusive adresser i storbyernes kreative kerner, hvor det ikke skorter på perlende pagne, sushi og leg med de unge og attraktive. Når elektromusikken blander sig med avantgarde jazzen og de prætentiøse samtaler bestående af en konstant namedropping af kunstnerkoryfæer og undergrundsikoner udfoldes, er det blot udtryk for iscenesættelsen af en livsstil, som den superbevidste identitetsshopper Bill har valgt at abonnere på i øjeblikket. Det er mere formen end indholdet, der er vigtig i denne indgang til kunstnerlivet. Det betyder ikke så meget, om det er film, billeder, performance eller design, der arbejdes med. Det er godt det samme. Det er selskabet, miljøet, oplevelserne, ja livsstilen, der betyder noget. Om et stykke tid køber han sig ind på et nyt område, hvor nye sociale koder og smagspræferencer gør sig gældende. Det er let, når man har råd. Og det er sjovt, når man rig.</p> <p class="MsoNormal">Jaja, vi er stadig i gætteland. Hvem Bill i virkeligheden er, ved vi ikke. Bill er en myte, der lever i bedste velgående. Måske er han en sød, oprigtig dreng, der brænder for kunsten og besidder et stort talent? Det kunne være et andet godt gæt!</p>Ashahttp://www.blogger.com/profile/14515462360710021476noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-677192468539910379.post-36995824484107078762007-11-02T23:01:00.000+01:002007-11-02T23:02:36.557+01:00Novemberleden midlertidig afværget<p class="MsoNormal">Jeg var forleden indkaldt til akut krisemøde, idet tre veninder mente at mæsken sig i dyrt cafémad på Bang & Jensen måtte hjælpe på humøret. Her skal krisemøde således ikke forstås som egentlig krise, men blot lidt vinterlede og begyndende surhed, der måtte afhjælpes i venners lag. Jeg var naturligvis beæret over at blive indviet i deres efterårstristesse, selvom jeg var lidt skeptisk over konceptet som følger: Dagens program var at være max ynkelige! Der var ingen øvre eller nedre grænse for, hvor meget vi måtte trashe os selv, og vi måtte hellere end gerne tage andre med i møgfaldet. Jeg var ikke sikker på, hvor konstruktiv den strategi var, men de beroligede mig. Det var en årlig tradition, og det var en stensikker vinder. Og man må give dem ret, vi endte stopmætte med at trille ud fra caféen med et smørret grin, humørdepoterne fyldt og klar til at gå i krig mod novembers kolde mørke. Men før vi kom så langt blev der i den grad hældt galde ud. Meget af det fortjener ikke at blive gentaget, men lad mig alligevel inkludere et par udtalelser fra de fine piger:</p> <p class="MsoNormal"><o:p> </o:p></p> <p class="MsoNormal"><i style="">Marie</i>: ”For helvede, mit liv er jo bundsygt. Mit liv er totalt tappet for drama… Jeg er en af dem, der føler, jeg har oplevet noget i løbet af en dag, fordi jeg har set en kvasi-kändis på Istedgade… Hende fra Boogie sidder i øvrigt lige der ovre [peger]… AGH… Hvorfor hedder jeg ikke Petra og går på kunstakademiet og drikker pagne hver fredag til fancy ferniceringer? Dater Silas som er sex on legs og bassist i et hypet undergrundsband? Hvorfor hænger jeg ikke ud med mine fyrre tætte venner – også omtalt rødderne - hver aften, hvor vi enten spiller pool og bunder øl eller bæller rødvin, mens vi dissekerer eksistentialisme og humanisme eller alternativt raver løs til Berliner elektro? Hvorfor smutter jeg ikke lige til Argentina og besøger Alfonzo – ham jeg mødte sidste sommer i Barcelona? Hvorfor har jeg ikke en sjælemate, der hedder Knud og er herrerar og har store briller uden glas og oversize sweatere til 2000 kroner stykket? Hvorfor er mine bedste veninder ikke tre modellapiger, der designer nøgleringe og laver illustrationer for internationalt anerkendte livsstilsmagasiner og som hedder Terne, Vibe og Neel? Kan i sige mig det? Åhh…. Mit liv er sååååå keeeedeligt….”</p> <p class="MsoNormal">--</p> <p class="MsoNormal"><i style="">Ellen</i>: ”… Åh, jeg ville ønske, jeg kunne se noget godt i hende, for jeg kan godt lide at bilde mig selv ind, at jeg er et åbent, tolerant menneske. Det er jeg bare ikke. Jeg kan bedst lide, når folk er ligesom mig. Jeg ved ikke, hvor grænsen går mellem at være som mig og ikke være som mig, men groft sagt, så er jeg ikke specielt tolerant over for andre mennesker. Grundlæggende vil jeg hellere være alene end at være sammen med folk, der ikke siger mig noget. Det lyder måske indlysende, men der bare ret mange, der ikke siger mig noget”.</p> <p class="MsoNormal">--</p> <p class="MsoNormal"><i style="">Albertine</i>: ”… Jeg er absolut ikke en hellig hippie. Jeg er mindst lige så forfængelig som I andre. Jeg har et meningsløst behov for at passe ind, købe ting og blive en bestemt person. Den eneste grund til, at jeg konstant modsætter mig det behov og i stedet forfægter alle de her ”ægte værdier” er sgu da ren og skær resignation. Fordi jeg i virkeligheden aldrig kan blive den person… Det er en evig kamp ikke at hade mig selv for ikke at være den, som jeg synes, jeg burde være, og ikke se ud, som jeg synes, jeg burde se ud!”</p> <p class="MsoNormal"><o:p> </o:p></p> <p class="MsoNormal">Så blev november skudt i gang!</p>Ashahttp://www.blogger.com/profile/14515462360710021476noreply@blogger.com0