torsdag den 21. maj 2009

Bad versus good guys

Nogle piger falder for bad guys. Old news, jeg ved det godt. Jeg falder for søde fyre. Tag Ruben. Han er en sød fyr. Han siger søde ting. Han interesserer sig for mig. Han er sød, selv når jeg er syg og kaster op. Han er sød, når jeg taber i scrabble og bliver arrig og slår ham hårdt i siden i ærgrelse. Han synes, at jeg er sød også om morgenen, når jeg vågner med make-up ned ad begge kinder. Han synes, jeg er sød med muldvarpeøjne. Han synes ikke, at jeg er sød, når jeg kilder ham, men han er sød nok til at savne det, når vi taler i telefon sammen. Han er så sød, at jeg (næsten) kun kan være sød sammen med ham. Han er så sød, at hvis vi snittede ham i små stykker og fodrede ham til verdens kriminelle, så ville jorden være et fredeligt sted. (Jeg er imidlertid egoistisk og foretrækker ham hel og helt for mig selv. Blodsudgydelser i verden over til følge.) Måske er jeg heldig? Eller måske er det ikke alle, der har det godt med søde fyre?

Jeg undrer mig altid, når andre ikke tænker som jeg. Jeg har veninder, der gang på gang falder for de i mine øjne forkerte. Som for eksempel Luna. Hun er et varmesøgende missil, hvad angår boys with issues. Det seneste boy wonder i hendes øjne er pot junkie, som ikke kan sove uden hjælp fra en bønne. Han gik amok i en 7eleven i weekenden, fordi han mente, at ekspedienten snød ham for en pakke smøger. Efter flere trusler med løftet knytnæve gik han om bag disken for selv at fiske smøgerne. Det endte i håndgemæng, og Lunas crush fik en flaske i baghovedet og en hjernerystelse med i købet. ”Hvad ser du i ham?”, Spørger jeg, ”Og hvad interesserer han sig for... ja, ud over pot?”, fortsætter jeg. Luna griner, ”Ingenting. Han brænder ikke rigtig for noget. Han er ret sjov, ja, vi har samme humor”, siger hun. ”Og så er han virkelig flot”, tilføjer hun lidt efter.

Før ham var hun skudt i charmøren Johan, der udelukkende snakkede om sig selv, så end ikke et snakkechatol som lille Luna fik et ord indført. Luna var målløs efter hver date: ”Han snakker hele tiden. HELE tiden”, men det stoppede hende ikke fra at se ham igen og igen. Kort tid efter de havde mødt hinanden drak Johans far sig ihjel, så Johan havde af naturlige årsager ikke så meget overskud. Luna fik i den grad trænet sine Florence Nightingale-skills. I længden var det aldrig noget vellykket match, og det gled ud i sandet til sidst, da Johan glemte at skrive tilbage, og Luna i øvrigt havde kastet lange øjne efter den næste bedste fyr. Johan var ikke decideret bad guy, men issues havde han.

Så var der albinoen, men hans opførsel var så grænseoverskridende modbydelig mod Luna, at det eneste, jeg vil skrive her, er, at jeg smadrer hans nosser, hvis jeg møder ham på gaden. Narrøv!

Foruden de generelle tabere, der enten er så indelukkede, at de intet giver af sig selv, eller de bindingsangste, der panikker over alt, hvad de identificerer med kæresteforhold, så var den værste af dem alle Finn. Han er noget så irriterende som facer på tredje år (jeg bor i indre by og støder ind i fjorten facere om dagen, der fornærmet anklager mig for ikke at ville hjælpe børn og nuttede dyr, når jeg afviser dem). Han drømmer om at leve som musiker og er en lidt for glad langhåret hippie-dreng, der ikke ligner en, som kunne gøre en hund fortræd. Han bagte og bagte på Luna, indtil hun endelig gav sig hen. Hoppede op på den lyserøde sky helt rundtosset af forelskelse. Og så skred han. Tre dage efter at han havde sagt til hende, at han elskede hende. Ingen havde set det komme. Og det gjorde ondt, skulle jeg hilse at sige.

”Den fyr, som faktisk virkede safe, endte med at være den værste bølle af alle”, siger Luna, der gerne vil møde en sød fyr snart. ”Men han må ikke være kedelig. Jeg gider ikke alt muligt kærestekedeligt lort”, konkluderer hun.


Eller hvad med Sille, som jeg drak øl med forleden. Hun er gået tilbage til den utro kæreste for hen ved syvende gang. Hans holdning til at knalde udenom er uforlignelig med Silles, og hun siger, at hun ikke længere tror på, at han ændrer sig ”Jeg går bare og venter på, at han fucker det up igen”. Hun forstår ikke, hvorfor hun bliver ved med at gå tilbage til ham, ”Når vi er gået fra hinanden, så sætter han ild og vand i gang for at få mig tilbage. Når han endelig får mig tilbage er vi glade i en uge, og så er han back to normal, hvis du forstår”. Mens vi er sammen, sidder hun og holder øje med, om der tikker beskeder ind fra ham på mobilen, og som aftenen skrider frem bliver hun mere og mere frustreret, ”Han har givet en pige sit nummer i byen i går. Hun har naturligvis skrevet til ham i morges”, siger hun, ”Han siger, at det er hans måde at møde venner på. Men det er sådan det altid starter, ”siger hun og refererer til utroskaben, ”Jeg har konfronteret ham med det i morges”, hun viser mig en sur besked, som hun har skrevet, ”Men han har åbenbart ikke tænkt sig at svare på det”, siger hun opgivende. Hun forklarer, at alle hendes ekskærester hurtigt blev kedelige og forudsigelige, så hun tolker sine irrationelle handlinger over for den utro kæreste som et behov for drama. Fordi det for en gang skyld er fyren, som hiver hende rundt i manegen i stedet for omvendt. Fordi hun aldrig helt ved, hvor hun har ham, og det er tiltrækkende.

Jeg forstår det overhovedet ikke. ”Du fortjener bedre”, siger jeg, men hun ryster bare på hovedet, ”Det ved jeg udmærket godt”.