søndag den 15. juli 2007

Sommer i Europa

Nu daffer jeg på interrail med Ella. Vi skal ned til lande, hvor vejret er grillhedt, mænd hedder Andrea og bleghuder som mig bliver stegt levende, hvis ikke vi dehydrerer først.
Vi starter dog med en togmarathon til Budapest, hvor jeg til gengæld er blevet lovet to-die-for massage af fuldfede madammer i et af deres varme kurbade. Budapest er bare begyndelsen på, hvad der må, skal og vil blive eventyret over alle eventyr. I hvert fald denne sommer.
Jeg skal imidlertid igennem pakkehelvedet, før jeg kan rejse nogen steder, og dilemmaerne vælter allerede frem. Hvor mange bøger må jeg tage med? (Og hvilke bøger skal det være?) Skal jeg være praktisk hele vejen igennem eller bare medbringe mit yndlingstøj? Hvilke af mine mange ikke-vandre sko er bedst at vandre i? Og alle de andre vigtige overvejelser...
Jeg er tilbage om en måneds tid. God sommer!!

Ingen kommentarer: