Et spørgsmål om kendthed

Hvad gør man, når man møder en kändis? Det er sikkert et spørgsmål, som alle stiller sig selv på et eller andet tidspunkt i sit liv. Mit tidspunkt var forleden dag, da en kendt guitarist i et kendt dansk rockband satte sig ved Inge og mit bord på en bar og snakkede med os (Med os, ja! Vi gjorde ikke andet end at være uimodståeligt henkastet lækre.. og have to ledige stole ved vores bord). Det var min debut udi faktisk konverseren med en celeber personlighed. Et stort øjeblik i mit liv, som jeg har gået og analyseret på de sidste par dage, og som jeg nu vil dele med jer: Hvordan klarede jeg det? Var det noget, jeg kunne finde på igen? Skal jeg gribe det anderledes an næste gang (hvis der kommer en næste gang.. suk)? Eller har jeg i virkeligheden et lille talent i det med at omgås berømtheder? Store spørgsmål, naturligvis..

Vi udgav os for ikke at kende ham og forsøgte ikke at se på ham i længere tid, end vi ville have gjort, havde det været en anden fremmed, vi aldrig havde mødt før. Han havde umiddelbart ikke behov for at afsløre sin sande identitet og præsenterede sig som deltidsjobber på et pladeselskab og guitarist i et band, som spillede rundt omkring: "Jeg kan faktisk bedst lide at spille i Jylland", sagde han, "Der er alle folk hundrede procent opsat på at holde den vildeste fest". Åh ja, festlige jyder, der slår der til søren.. Eskapisme fra provinshelvedet? Jeg spekulerede på, om Jelling Festival virkelig er federe end Orange Scene på Roskilde, men jeg kunne ikke så godt spørge, når nu vi havde lagt ud med vi-aner-ikke-hvem-du-er-attituden. Og den fortsatte vi med. Faktisk stillede vi langt flere spørgmål til hans snakkesalige journalist-veninde, som anbefalede os at tjekke musikvideoen Just a Gigolo med David Lee Roth ud på You Tube. "Det er den vildeste musikvideo nogen sinde", sagde hun. Anbefalingen er hermed givet videre.
Det var svært at spørge midt i det hele, hey, er du ikke...? Og hvis vi havde spurgt ham, hvad ville der så ske? Det er faktisk heri humlen ligger. Vi gad ikke være: Vi taler kun med dig, fordi du er kendt. Vi roser dit musik til skyerne, selvom vi ikke har dine plader eller har tænkt os at købe dem.
Vi ville heller ikke falde i modsatte grøft: Nu ignorerer vi dig, for du skal ikke tro, du er mere interessant end så mange andre, bare fordi du spiller i et rockband og er kendt... lissom. Vi er ikke overfladiske, at du ved det. Hallå..Vi går på universitetet!!
Og hvad med ham? Skulle han tale om sin kendthed og succes igen igen, når han nu bare ville prøve at være et almindeligt menneske på en bar, der taler om kedelige ligegyldige ting, som os dødelige sidder og vrøvler om hver dag?
Jeg tror, vi valgte klogt i at være så blinde og ikke kunne genkende ham.. om end det var lidt kunstigt!
Efter en halv time, to øl og et par shots senere smuttede Inge og jeg videre. Vi skulle jo ikke blive hængende bare fordi han var kendt.. ?