(Jeg tegner selv sommetider, og jeg vil gerne uploade noget af det, jeg laver her. Indtil videre kan de ikke kaldes illustrationer (da de ikke har noget med bloggens indhold at gøre), men blot noget pænt (måske?) at kigge på).
For et år siden lå jeg med hævede tudeøjne og ventede på at resten af verden skulle krakelere ligesom min indre verden havde gjort det aftenen før, da daværende kæreste usikkert og i affekt havde fyret mig over telefonen.
Det var ikke en fejltagelse af den grund. Fyringen havde været en tikkende bombe i lang tid. Han havde venligt undgået det uundgåelige grundet lige dele hensynsfuldhed og konfliktforskrækkelse. Jeg havde undgået konfrontationen, fordi jeg dels var vægelsindet og dels slet ikke klar til at give slip. Vi blev vældig dygtige til ignorere elefanten i rummet. Det var aldrig decideret ulykkeligt mellem os. Blot frustrerende.
Åh ja verden gik ufortrødent videre (det er nu jeg bevæger mig ud i farligt terræn; også kaldet gennemslidte pulp floskler) frem til i dag, hvor jeg drister mig ud i et tilbageblik rettet mod den skæbnesvangre dag. Den dag og dagene efter var jeg opslugt af et ocean af følelser, der bølgede igennem mig (Og faktisk var jeg en kæmpe kliché. En sengeliggende, storsnottende, klynkende, kleenexkonsumerende, selvynkende vræledukke, der skiftede sindsstemning på minuttet!) Herre jemini, hvor jeg FØLTE!!
I forhold til i dag.
I dag er jeg modsat opfyldt af feriedagligdagens ingentingsgøren og kedsommelighed efter en lang periode af ingendramatiske hændelser, hvor stirren ud af vinduet føles som en aktivitet i sig selv. Uden at romantisere -- det gør jeg nok alligevel.. Der var en slags tilfredshed knyttet til sidste års vræle galore. Jeg kunne skabe mig med god samvittighed og faldt med lethed ind i klicheen droppet kæreste (jeg har trods alt set tv og læst bøger nok til at kende rutinerne for et breakup). Jeg nød at føle (læs: når det altså ikke stak i maven af psykisk smerte!) Det var første gang, jeg oplevede ægte kærestesorger og en lille del af mig tog det som en oplevelse. Der blev sat et lille imaginært hak i mit livs to-do-and-try-liste. Nu har jeg til gengæld prøvet det... Jeg kan ikke sætte to hak.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar