I går aftes var jeg hjemme hos min studiekammerat og fine veninde Inge, som bød på cassis og Asti, hvilket har haft sin effekt her dagen efter. Jeg har ligget i sengen så længe som muligt med dunkende hovedpine, og jeg har lovet min krop, Gud, Ella og hvem der ellers måtte høre på mig aldrig mere at drikke igen.. Jeg er så småt ved at fortryde det løfte, men tidligere i dag mente jeg det oprigtigt. Aldrig mere.
Inge er min nyeste veninde, og vi er hurtigt groet sammen. Vi både minder om hinanden og er vildt forskellige. Inge er til regelmæssige garderobeudskiftninger, og her taler vi dyr mode modsat mine high street-præferencer (et ord Inge har lært mig. Det betyder butikker såsom H&M og Topshop... jep). Konsekvensen for hende er et kronisk overtræk og konstante samvittighedskvaler. Til gengæld ligner hun en million, mens hun svælger i sine økonomiske problemer. Inge er ikke kun stilmæssigt hip og together; hun er også skrækkelig fjollet og klodset og kan som mig ikke altid hitte ud af det med drengene til trods for hendes stilsikre fremtoning, smalle tillokkende katteøjne, høje kindben, mørkblonde krøller og en lille trind krop Hun har let til latter samtidig med, at hun er skarp som en champagnesabel. Der er skrækkelig meget aktivitet mellem ørerne på hende, så jeg fatter ikke, hvorfor hun ikke er blevet indfanget af en smuk, klog mand. Men mænd er en fraværende konstant i vores liv, så det bruger vi meget tid sammen på at studse over.
Hun var efter eget udsagn skrækkelig kikset i folkeskolen, hvor hun i pauserne gemte sig på biblioteket og flygtede ind i tykke bøgers dragende fantasy og Science-Fiction-universer. Her prøvede hun at glemme at briller, lange ranglede lemmer og knoglet overkrop ikke stod i høj kurs i teenageårene. ”Folkeskolen er et stort traume for mig”, siger hun, ”Jeg kan godt sige dig, at jeg skal ALDRIG være kikset igen”. En holdning der sikkert har skabt grobunden for det stadigt voksende tøjbudget. Det skal siges, at hendes misbrug delvist finansieres af hendes far, som kompenserer gavmildt i kroner og ører for den tid, han var fraværende i hendes barndom, hvor Inges forældre efter en ret tough skilsmisse havde så lidt med hinanden at gøre som muligt (jeg skal nok komme ind på det senere. Det er en spøjs familie. Inge elsker at underholde særligt med faderens fjollede tilbøjeligheder. Hun har det i øvrigt ganske fint med sin barndom, men nyder godt af farens regelmæssige tilskud.) Derudover knokler hun på sit studiejob og har et su lån. Hun kan sagtens leve af havregryn i et par uger, hvis det er det, der skal til, for at hendes behov for mærkevarer kan blive tilfredsstillet.
”Jeg mener… af alle de problemer folk tumler rundt med, så kan mit kærlighedsforhold til noget så uskyldigt som tøj vel ikke rigtig karakteriseres som specielt problematisk, vel?” siger hun og remser som sædvanligt sine sidste køb op for mig, ”Jeg havde altså virkelig brug for den taske... jeg har kun de der små nogle, du ved nok. Eller min Irma-pose.. Men den bruger man jo kun, når man skal i Netto.. Den her taske er helt perfekt. Og det gode er jo også, at den er fra Sonia Rykiel. Jeg mener, det kunne være meget værre. Den kostede 1800 kroner.. Kiggede også på en Miu Miu-taske til 4500 kroner- den var nu også lækker... Jaja.. så nu kan jeg godt næsten få mig et par Christian Louboutin-sko. Det er ham med de røde hæle.. De er så fine de sko..Jeg ved ikke, hvad der er med dem, men dem MÅ jeg have... snart.. når jeg har penge igen..".
”Haha... Du har aldrig penge! Jeg har bare mine gårdsangersko fra H&M. De er billige.”, siger jeg.
”De er cool. Der er mange, der har dem, men jeg synes, de er cool”.
Det er sjovt at besøge Inge, for hun bor i en lille et-værelses-ungdomsbolig på Amager, hvis gennemgående tema er stilforvirring, rod og billigt skrammel, mens hun selv lukker døren op og ligner en kongelig. I går havde hun en fin sart grøn kjole på og røde sko, ”Kjolen er fra Mayle. Er den ikke fin?”, siger hun og betegner den som det vildeste fund, hvilket hun gør om det meste af sit tøj, selvom hun sjældent køber genbrug eller ting på udsalg. Nu skal jeg i øvrigt prøve at lade være med at fokusere udelukkende på Inges smukke gevandter. Hun ser bare altid så smuk og fin ud. Hun er sjov, sød og klog. Det er så rart at være sammen med hende.
I går drak vi til vi sank om i hendes sovesofa, så den planlagte bytur må vente. Nu skal der cola til. Og junkfood. Masser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar