Dage uden fjernsyn

Hvem skulle tro, at livet uden fjernsyn skulle være så.. indholdsløst. Jeg savner frygtelig meget. Mine serier, nyhederne, the Daily Show, alle mine fiktive venner… bare at zappe lidt rundt (mellem mine tre kanaler), men skidtet virker ikke og jeg gider ikke læse mere i aften. Jeg er ikke træt endnu, men jeg er for træt til at gide noget. Jeg vil ligge dovent i min seng, fixe mig et skud tv-junk og derefter saligt sive ind i tv-trancen. O lykke!

For ikke at gøre det bedre: Ella sover. Hun gik i seng i protest, ”Jeg har tømmermænd. Jeg gider ikke lave noget. Jeg vil bare se fjernsyn”, sagde hun og smed sig demonstrativt i sengen. Hun fik aldrig rejst sig igen, men faldt i stedet i bare i søvn. Vildt kedeligt.. Hvad skal jeg nu lave?

Jeg troede, jeg sagtens kunne finde på andre former for adspredelse, men min fantasi er åbenbart ikke duelig i længere tid ad gangen. Jeg har læst avisen, skimmet de fire gratis-blade, jeg fandt i dag, og læst et par timer i de bøger, jeg har gang i. Jeg har kigget ud af vinduet og lyttet til musik. Jeg har tilmed tænkt over livet (og besluttet mig for, at det må vente til en dag, der sker noget i mit liv, der er værd at tænke over).

Det er ja, kedeligt ikke at have fjernsyn, når samboen har valgt at gå i seng. Det er også skørt ikke at have fjernsyn, når samboen er vågen. Det er i forvejen svært ikke at vokse ind i hinanden, når man bor sammen, rejser sammen og er single sammen. Når man så heller ikke kan stene til fjernsyn, men konstant er tvunget til at finde på sammen, så bliver det.. ja, skørt. Ella er blevet min garant for underholdning, og hun skal gerne levere den, når jeg har brug for den (NU, faktisk). Vi har gang i en reciprok underholdningsafhængighed, og jeg ved ikke, hvor sundt det er (men hyggeligt ikke desto mindre!)

Udklip fra samtaler i dag, hvor hittepåsomheden var nået lavpunktet:

- ”Anna, skal vi ikke putte i min seng?”
(hvilket betyder, at vi skal ligge under vores respektive dyner i hendes seng og småskændes om, hvem der må ligge og halvsove, mens den anden forhåbentlig underholder med skæbnesvangre eventyr eller pudsige anekdoter.)

- ”Anna, læs noget for mig?”, ”Jeg gider ikke rigtigt.. ok.. her er et interview med, hm, Marianne Florman i et af de blade min svigerinde efterlod. Det handler om hendes yndlingsbøger!”, ”Hende håndboldspilleren?”, ”Ja”, ”Har vi ikke glemt hende?”, ”Ikke helt”, ”Men gider vi beskæftige os med hende?”, ”Tydeligvis”, ”Men hvorfor skal vi høre om, hvad hun læser?”, ”Hun er tilsyneladende helt oppe at køre over en bog om en hingst!”, ”En hingst?”, ”Ja.. Jeg kan også læse noget andet”, ”Nej, jeg vil gerne høre om Marianne Florman. Hun er sikkert en rar dame!”.

- ”Du mumler. Du mumler fandme altid. Det giver ingen mening”, ”Der er faktisk en grund til, jeg mumler. Du vidste det nok ikke, men jeg taler faktisk Harappafolkets sprog!”, ”Harappa? Hvad er det?”, ”Det er en af de første civilisationer i oldtidens Indien.. De var landbrugsfolk. De holdt hunde, kameler og elefanter!”, ”Hvad har det med sproget at gøre?”, ”Jeg føler ligesom et særligt bånd mellem dem og mig!”, ”Fordi du godt kan lide kameler?”, ”Fordi jeg taler deres sprog”, ”Selvfølgelig. Hvad siger du så?”, ”Det ved jeg ikke. Deres sprog er aldrig blevet dechifreret. De skrev mest på palmeblade, som for længst er gået tabt. Jeg taler det intuitivt”, ”Og de mumlede meget”, ”Det kan du jo høre!”.

- ”Hvor vil du helst bo? I Jakriborg eller på Oreby Slot?”, ”Jakriborg? Det er den der kunstigt opførte middelalderby i Sverige, ikke?”, ”Jo og Oreby Slot ligger på Lolland og er lige nu i forfald, men det er et smukt renæssanceslot a la Rosenborg med fantastisk fjorudsigt”, ”Ja, så vil jeg da helst bo på slottet? Det var da et kedeligt spørgsmål”; ”Det kunne da godt være du ikke gad bo på Lolland”, ”Ja ja, men det var da nogle kedelige steder, du valgte? Legen går ud på at sætte to muligheder over for hinanden, som er umulig at vælge mellem”, ”Okay, hvem vil du så helst knalde: Flemming Jensen eller Finn Nørbygaard?”