mandag den 28. januar 2008

Theis flytter

Jeg er på vej på biblioteket for at aflevere en stak cd’er, som allerede er long over due, da jeg støder ind i min nabo Theis på trappen. Han kommer slæbende med flyttekasser og har et sart sammenbidt utryk i ansigtet.

”Hov Anna!”, udbryder han og virker overrasket over at se mig.

Det er også ufattelig lang tid siden, vi har set hinanden. Jeg har været fordybet i eksamen, mens han velsagtens har haft travlt med at rende efter søde Anne, som han stadig smaskhamrende forelsket i.

”Gud, er du ved at flytte?”, spørger jeg forbavset, ”Det kan du da ikke…”.

”Jeg flytter sammen med Anne i hendes lejlighed på Frederiksberg”, svarer han og ser selv lidt ærgerlig ud, ”Jeg kommer helt sikkert til at savne Vesterbro… Jeg fremlejer lejligheden til min fætter – I må gerne holde lidt øje med ham. Han er sgu ikke verdens mest pålidelige fyr!”, siger han.

"Det lyder farligt”, jeg griner lidt.

”Det ER farligt, men det e et alle tiders arrangement, fordi han stod uden tag over hovedet – som min kloge mor, der har købt lejligheden til mig, sagde. Men der er sgu ingen folk med respekt for sig selv, der frivilligt lejer ud til det tågehoved. Han blev smidt ud af en fremleje sidste år. Hvem bliver smidt ud her i Danmark? Han har tilsyneladende snyltet rundt mellem kammerater de sidste par måneder.. Han er en fin fyr, men han.. tja, han minder sgu nok lidt om mig, før jeg mødte Anne. Bare værre om muligt”.

”Værre? Det lyder i sandhed farligt!” Jeg smiler ved tanken om en ny gammel Theis, ”Men hør, du ser ikke så tilfreds ud. Er det hårdt at flytte?”.

”Jeg klarer mig… Men en lidt hård dag. Jeg havde tilsyneladende glemt, at Anne og jeg ikke ligefrem deler det der boligstil, så jeg har nogle ting, jeg ikke kan tage med. Fodboldbordet er blevet kørt over til Jens og Thor. Min samling af stjålne ølglas blev min lillebror svært glad for. Jeg fik da lov at tage min grønne lampe med.. Hov, har du monstro brug for en sofa?”

”Åh nej, vel ikke den mørkeblå lædersofa? Den er så cool…”, han nikker til mig, ”Ej, hvor ærgerligt.. Jeg har desværre ikke plads. Kan du ellers ikke låne den til din fætter? Jeg mener, den er alt for cool.. Du må ikke smide den ud”,

”Det havde jeg bestemt heller ikke tænkt mig, men Oscar, som min fromme fætter i øvrigt hedder, kunne godt gå hen og ødelægge den lidt for hurtigt, så ja..”. Theis ser ikke tilfreds ud.

”Hvornår ser vi dig igen?”, spørger jeg.

”Har du ikke snakket med Anne? I er inviteret til et eller andet i næste weekend.. Jeg har ikke helt styr på det, men Ella og dig skal komme, for I skal møde Oscar. Jeg har jo tænkt mig, at I for fremtiden skal være mine spioner..”

”Vi er simpelthen inviteret, fordi du har brug for barnepiger til din ustyrlige fætter… Kun derfor? Hvad får vi for det?”,

”Ja Anna, kun derfor. Jeg har jo egentlig aldrig kunnet lide jer. Fjollede pigebarn! Hør nu, I skal komme, fordi I er to vældig flinke mennesker. Men I skal ikke opfatte indbydelsen som et tilbud om en hyggelig aften, hvor I kan takke nej, fordi der tilfældigvis er noget andet og sjovere den aften. Nej, det er ikke en mulighed. I SKAL komme”, Theis ser alvorligt på mig og griner så: ”Og halløj Anna, Oscar er sgu da for resten halvt svensker. Og han har svenske venner. Massevis.. Det kan være din gevinst”.

”Haha.. Nårh ja, du har svensk familie. Mærkeligt at jeg aldrig har udnyttet det før, men ja, det kan jeg vist ikke gå glip af. Og sandt at sige er jeg også temmelig nysgerrig efter at se fætter bølle.. Jeg bliver skuffet, hvis han ikke er en værre lømmel. Men hør, så ses vi jo heldigvis snart.. God flytning og al det der. Jeg skal nå på bibberen, inden de lukker i dag… Hils frøken Anne..”.

”Lige over. Hils frøken Ella. Og sig, at jeg så hende med løst hår forleden dag. Jeg troede sgu, at grunden til, at hun altid går med den der knold, var fordi det lange hår var grimt.. Eller det har hun sagt, men hun var vildt lækker.. Øh, ikke at misforstå.. Hov, Anna – lige en ting mere. Hvad er det for noget med en russer? Ella fortalte lidt om ham, da jeg snakkede med hende sidst.. Hed han Plat?”

”Haha.. Sikke et par sladdertasker.. Og ja, han hed helt sikkert Plat. Flot navn, ikke? Ham må du høre om en anden dag. Og jeg skal nok fortælle Ella, at du synes, hun er for lækker med langt hår. Vi ses du!”.

Ingen kommentarer: