Der er allerede kommet en del til festen, og der er ikke rigtig nogen, jeg kender. Ella kindkysser med Sabine, som er hende, der har inviteret Ella og således også mig. Ella har boet i Paris, før hun begyndte på universitetet og har lige siden forsøgt at udbrede kindkysset som almindelig hilsen. Hun har tilsyneladende haft mere succes med det på sit studie end med mig. Sabine er glad for, at vi kunne komme og kaster rundt med sin arme, så vi får en fornemmelse af, hvilket værelse, der er hendes, hvor køkkenet er placeret samt toilettet, hvis vi skulle få brug for det. At køleskabet desværre er helt fyldt, men vi kan godt bare tage en øl. Det er der nok ingen, der opdager, hvisker hun og griner højt. Flere fra Ellas studie støder til. Samtalen lander hurtigt på deres sidste forelæsning, der åbenbart endte temmelig besynderligt, og de griner alle hysterisk.
Jeg lader dem stå og kigger mig i stedet rundt. Sabine bor pænt. Der er hyggeligt og meget feminint. Der er mange billeder og puder og stearinlys. Hendes bøger er gemt væk i æsker, så der virker meget rent og opryddeligt. På hendes skrivebord står der en macbook og jeg kigger lidt på den playliste, hun lavet. Vi hører Private, næste nummer er Junior Senior og så kommer Justin Timberlake. På væggene er der indrammede plakater skudt af kendte fotografer samt nogle fine sort/hvid-billeder af Sabine med sin kæreste.
Næste gang, jeg støder ind i Ella, er hun fuld. Hun hænger i armene på sin studiekammerat Josephine, som hun forsøger at præsentere mig for, ”Josi, det her er min sambo… Annnnnaaa!!! Hun er veeeeerdeeeeens dejligste person”, råber hun og krammer mig og fniser, ”Eeeej, den sang skal vi danse til”, hviner de i kor, og så er de væk igen.
Jeg havde ind til da kun talt med folk, jeg ikke kendte. Jeg diskuterede blandt andet film med Jan, en 3. semesterstuderende på film- og medievidenskab. Vi fandt sammen om en fælles kærlighed til den tyske instruktør Tom Tykwer og blev enige om, at svævebanen i Wuppertal, hvor en af hans film er indspillet, er ret cool. Derefter fik jeg en detaljeret gennemgang af stumfilmshistoriens højdepunkter - fuldstændig blottet for ironi og med en ægte fagnørds alvorlige indlevelse. Han fortalte, at alle de stumfilm, de ser i Cinemateket i forbindelse med studiet altid er uden baggrundsmusik. Han fremhævede stolt, at han havde holdt til tre timers stilhed i sidste uge, endda med nydelse, hvor halvdelen af holdet ellers havde udvandret. Jeg prøvede at leve mig ind i hans entusiasme. Jeg spekulerede på, hvad han ville sige til, at den sidste film, jeg havde set var Aladdin sammen med Ella, fordi vi synes, Aladdin er fræk. Jeg valgte at tie. Film var ikke noget, man spøgte med, kunne jeg ligesom forstå på Jan, der stædigt fortsatte sin filmlektion med en fremhævelse af Drejers helt fantastiske brug af lys og skygge.
Jeg snakkede også med Trine, som Sabine bor sammen med. Hun læser til tandlæge og går på hold med en fra mit gymnasium, så vi talte om, hvor lille verden er. Alle kender alle i sjette led. Eller var det ottende. Det kunne vi ikke huske.
Trine introducerede mig for Anton og Camilla, der havde været kærester i fire år, men som altså ikke var blevet kedelige af den grund, som de forklarede nærmest i munden på hinanden. De gik i øvrigt hjem som nogle af de første.
Rygerne blev forvist til køkkenet, hvilket såmænd er en luksus i disse tider, hvor rygning er blevet presset udi et nyt forkromet makkerskab med frisk luft og kulde. Jeg kom ud i køkkenet på et tidspunkt, hvor fire fyre stod og pulsede løs og skubbede lidt til hinanden. De vurderede mig henkastet og spurgte så rutinemæssigt, hvordan jeg kendte Trine. Jeg nåede imidlertid knapt nok at forklare, at jeg hverken kendte Trine eller Sabine som sådan, før de fortsatte deres samtale, og jeg kom til at stå lidt for længe og lytte til dem uden at blive inkluderet. De talte om en anden fest, hvor en af deres venner, som ikke kunne komme med til denne aften, havde været stangberuset og gjort en frygtelig masse pinlige ting. De hostede af grin, og jeg spyttede i min øl.
Ella dansede med Josi og sine andre studiekammerater. Hun væltede rundt og grinte vildt. Da hun så mig, blinkede hun og sendte mig fingerkys. Derefter omfavnede hun sine to lige så fulde veninder, der overrasket mistede balancen og væltede ned på gulvet. Der lå de så og kæmpede med at komme op at stå igen, selvom et par fyre hurtigt var klar til at agere redningsmænd. De tre piger kvitterede med overdreven flirten og taknemlighed.
Omkring mig var alle gæster efterhånden enten fulde og dansede fjollet rundt eller stod fordybet i samtaler. Jeg gik ud i køkkenet og tændte en smøg. På bordet stod en halv flaske tequila sammen med udskårne citronbåde og en skål med salt. En fyr kom ud i køkkenet og stirrede på mig i ti sekeunder, så spurgte han: ”Har jeg røde øjne?”, hvorefter han drejede om og væk var han. Jeg tog et shot tequila. Jeg tog et mere. Jeg tror, jeg tog mange, før jeg bevægede mig ind i menneskemængden igen.
Fortsættelse følger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar