mandag den 17. marts 2008

Bar på Brick Lane: 1001.

Der sad vi i vores rejsetøj. Mine ben havde sitret af udmattelse, da vi var kommet ind på baren to timer tidligere. De faldt endelig sammen under mig, da vi fandt en blød, rød sofa. Her sad vi så og lyttede til house, der bølgede eksotisk frem for at pumpe. Vi kunne lide det.


I starten stod kun en enkel fyr på dansegulvet. Han var høj og kraftig – en bamse, men han havde taget stumpede bukser med seler på og dansede fuldstændig manisk og originalt og faktisk ret cool til rytmerne. Han blev ved og ved, mens sveden poppede fra hans krop. Pludselig stoppede han og forsvandt på toilettet. Dansegulvet blev overtaget af andre efter kort tid, mens vi stadig sad rejsens anstrengelser ud i sofaen. Med vores Carlsberg – i patriotismens tegn!

Min opmærksomhed blev snart fikseret på en lille petite pige, som bevægede sig rytmisk og let legende rundt på gulvet i et højt tempo. Hun var selvsikker, og hun vidste, at hun dansede godt. Hun var gavmild med sin dans og udfordrede alt med en puls til at danse med. Hun var kæk og afbrød folk midt i deres samtaler ved at danse sig ind mellem dem. De overgav sig til sidst, hvorefter hun forlod dem kort tid efter for at finde nye ofre. Mange – i særdeleshed fyrene - blev på dansegulvet, hvor de lidt akavet bevægede kroppen fra side til side, mens deres opmærksomhed konstant var rettet mod den lille dansende darling i håbet om, at hun kastede sig over dem igen. Det gjorde hun en gang i mellem. Men kun ganske kort. For kort tid til at de stakkels fyre blev tilfredsstillet, men nok til at de blev hængende lidt endnu.

I rundt regnet en halv time var den dansende pige hovedattraktionen på dansegulvet. Jeg nød showet. Hun dansede bedre end nogen anden, jeg har set på et diskotek, men jeg var for træt til at være misundelig på nogen måde. Jeg kunne intet men smile.

Selve klubben var industri- og fabrikspræget i sit interiør. I mine øjne er cool som oftest synonym med trashet og huleagtig, når det gælder caféer og natklubber, så stedet faldt ubesværet ind i kategorien cool. I København og andre byer, jeg har været i, plejer interiør og mennesker at falde i ét med hinanden. I København havde stedet vrimlet med piger med pandehår og acne jeans og fyre med hornbriller og tøj fra wood wood. Men her var folk betydeligt sværere at placere, idet alle typer syntes repræsenteret i et sært misk mask, hvor det gode humør sandsynligvis var eneste fællesnævner. Selv den lettere kiksede pige med de ufikse briller og den lidt for korte rullekravebluse, der afslørede hendes begyndende og blege topmave, slog sig frejdigt løs på dansegulvet. Og vi kunne sidde med vores flyfedtede hår, udtværede mascara og kufferter ved vores side uden at være det mindste udenfor. Sejt.

Ingen kommentarer: